Sam Wood står på stranden med sin datter, hånd i hånd i vandkanten.

De er nøgne. Begge to.

Et tilsyneladende uskyldigt ferieminde, som hustruen Snezana Markoski hurtigt forevigede.

Siden smed den australske fitness-guru billedet på Instagram, hvor kommentarerne hurtigt tikkede ind:

Og der var hurtigt mange, der i dén grad kritiserede motivet.

  • 'Endnu et lavpunkt i jagten på opmærksomhed på sociale medier.'
  • 'Meget skuffende. Der er ingen grund til at vise sådan nogle billeder.'
  • 'Som mor til teenagere ved jeg, at mine børn ville være forfærdede, hvis jeg viste min bagdel frem.'
  • 'Så nu kan hans teenage-datter og muligvis hendes venner se hans bagdel.'
  • 'Put noget tøj på, lad være med at vise dine nosser til barnet.'

Der kom så mange kommentarer, at Sam Wood følte sig nødsaget til at reagere.

»Willow løb rundt på stranden og sagde 'nøgenfis'. Klokken var seks om morgenen, og stranden var tom, og hun sagde 'far, nøgenfis', så for sjov tog jeg mine shorts af og plaskede rundt med hende,« har den australske fitness-guru forklaret over for Daily Mail.

Også i kommentarfeltet til billedet har han skrevet nogenlunde det samme med en tilføjelse om, at (pap)datteren Eve 'synes det var sjovt'.

'Familien er det vigtigste, og livet er for kort til at tage alt for alvorligt,' konkluderer han også.

Siden har han fået massiv opbakning i kommentarerne, hvor masser og masser af brugere bakker op om motivet med ord som 'fantastisk', 'smukt' og med meget, meget mere i samme tone.

Selv siger Sam Wood: »Det var et smukt øjeblik, og Snez var flad af grin og tog et billede af os. Det var bare for sjov, og sådan opfattede vi alle det.«

Han og hustruen venter i øjeblikket deres andet fælles barn.