Mænd skal anstrenge sig lidt mere ud over det sædvanlige, hvis de skal i kontakt med Paige Spiranac.
»Jeg vil grine, jeg vil underholdes. Jeg vil føle en forbindelse helt fra begyndelsen for at starte en samtale,« slår hun fast.
Sådan lyder det ifølge New Yok Post i podcasten ' “How Men Think with Brooks Laich & Gavin DeGraw', hvor golfspilleren-skråstreg-influenceren fortæller om, hvordan hun helst vil have, at fremmede mænd kontakter hende.
Det handler om at gøre det via en såkaldt 'DM'. En direkte personlig besked via sociale medier som eksempelvis Instagram.
Og her skal man ifølge Paige Spiranac ikke bare kommet med et 'hej', et 'hvordan har du det' eller et 'hvad så?'.
»Hvad skal man svare på det. Man kan ikke gøre noget,« som hun siger.
I stedet giver den 27-årige amerikaner som eksempel, at det er ret sjovt, når mænd bruger en emoji med møbler for at understrege pointen med at vedkommende lige 'flytter ind' i hendes personlige beskeder.
Og så har hun et helt klart råd. Mænd bør aldrig sende billeder af deres genitalier.
»Det burde egentlig sige sig selv, og mænd burde vide det, men det gør de faktisk ikke. Send ikke et 'dick pic' som den allerførste personlige besked, du sender til en kvinde. Det komme aldrig til at virke,« siger Paige Spiranac, der slår helt og holdent fast:
»Lad egentlig bare være med at sende et 'dick pic'. Det er ikke det rigtige at gøre.«