Enten bliver du stukket, eller også får du ikke lov til at gøre det, du elsker mest.

Så klar er meldingen fra NBA-holdet Brooklyn Nets over for en af sportens allerstørste stjerner Kyrie Irving.

Basketballspilleren har hidtil nægtet at lade sig coronavaccinere, og det betyder, at han og klubben er røget ud i noget af en konflikt. Og at hans fremtid ser noget usikker ud.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som klubben har udsendt.

(FILES) In this file photo taken on December 27, 2020 Kyrie Irving #11 of the Brooklyn Nets runs the court during the fourth quarter of their game against the Charlotte Hornets at Spectrum Center in Charlotte, North Carolina. - Brooklyn point guard Kyrie Irving, who has been staunchly against getting vaccinated for the coronavirus, missed the Nets' practice on October 5, 2021. (Photo by Jared C. Tilton / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / AFP)
(FILES) In this file photo taken on December 27, 2020 Kyrie Irving #11 of the Brooklyn Nets runs the court during the fourth quarter of their game against the Charlotte Hornets at Spectrum Center in Charlotte, North Carolina. - Brooklyn point guard Kyrie Irving, who has been staunchly against getting vaccinated for the coronavirus, missed the Nets' practice on October 5, 2021. (Photo by Jared C. Tilton / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / AFP) Foto: JARED C. TILTON
Vis mere

»Kyrie har truffet et personligt valg, og vi respekterer hans individuelle ret til at bestemme selv. Men i øjeblikket begrænser valget hans muligheder for at være et fuldtidsmedlem af holdet, og vi vil ikke tillade, at vores spillere kun er her på deltid,« siger sportsdirektør hos Brooklyn Nets, Sean Marks.

Det er lokale restriktioner, som afgør, at Irving ikke kan være med på fuldtid. Lige nu må ikkevaccinerede borgere nemlig ikke opholde sig i større indendørs arenaer, som dér hvor Brooklyn spiller.

Det har sundhedsmyndighederne i New York bestemt.

Gennem hele pandemien har den 29-årige basketstjerne nægtet at blive vaccineret mod coronavirus, og det får nu alvorlige sportslige konsekvenser for ham.

For det er ikke bare kampe, Kyrie Irving ikke kan deltage i. Han er nemlig sat helt af holdet og får heller ikke lov til at deltage i Brooklyn Nets' træninger.

Dermed må man formode, at Irving skal holde sig væk fra resten af Brooklyn Nets' trup.

Timingen for udmeldingen har undret mange, da Steve Nash – som er træner for Brooklyn Nets – mandag aften meddelte, at der han ikke regnede med, at der blev truffet nogen beslutning lige foreløbig omkring Kyrie Irvings situation.