Det har ikke altid være lige nemt at hedde Rebecca Laudrup. Som datter af Danmarks største og mest kendte fodboldspiller nogensinde var der især i barndommen svære perioder.

Det fortæller hun ærligt om i et nyt afsnit af Weekendavisens podcast 'Flaskens Ånd'.

Her fortæller hun blandt andet om en oplevelse i femte klasse på Vedbæk Skole. Sjetteklasserne skal introducere dem til den nye fløj, som Rebecca og klassekammeraterne var flyttet hen til. Derfor blev der lavet forskellige lege.

»Så var der så et par drenge, der havde valgt at lave sådan en kasse med to billeder. Et billede af hele Brøndby-holdet og så et separat billede af mine far alene,« fortæller den i dag 26-årige Rebecca Laudrup, inden hun bliver afbrudt af Michael Laudrup, der også er med i podcasten.

Rebecca Laudrup blev i starten af april gift med kæresten gennem flere år, Frederik Svejborg.
Rebecca Laudrup blev i starten af april gift med kæresten gennem flere år, Frederik Svejborg. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Det skal selvfølgelig siges, at de var FCK-fans. Det var de fleste deroppe i Vedbæk, så det var ikke rigtig møntet på mig personligt, men det var, fordi jeg var træner i Brøndby på det tidspunkt,« forklarer han, inden Rebecca fortsætter.

»Jeg får så fortalt, at jeg skal kaste de her dartpile på dem, og de siger også, at fordi jeg er Brøndby-fan, så skal jeg stå en meter tættere på end alle andre, så jeg kan ramme ordentligt. Og så kommer jeg til at ramme min far, som jo også var super uheldigt.«

Herefter bryder de alle ud i latter.

Men for Rebecca Laudrup i femte klasse endte det hele knap så morsomt.

Michael Laudrup og hans kone, Siw, har børnene Mads, Andreas og Rebecca.
Michael Laudrup og hans kone, Siw, har børnene Mads, Andreas og Rebecca. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Da vi er færdige, er der én, der siger, at det her spil er ligesom en voodoo-dukke, så alle de her huller, der er på min far, dem bløder han ud af. Og jeg har været 11-12 år, så jeg ender med at gå ned og ringe til min mor fra mønttelefonen og fortælle, hvad der er sket. Så går der ikke mere end 15 minutter, før min mor står nede på skolen og råber på rektors kontor.«

Michael Laudrup kan i dag godt huske den historie, og der er særligt én ting, han i dag tænker tilbage på.

»Det værste ved det, og det som var lidt tankevækkende, var, at lærerne ikke kunne se, at det var noget. Det var bare en leg - en dartskive,« fortæller han, inden datteren supplerer:

»Det blev sagt lidt sådan: ‘Ej, du overreagerer’, og 'værre er det heller ikke'.

Rebecca Laudrup åbnede tidligere på året for første gang op for, hvordan livet som datter af Michel Laudrup har været. Det skete, da hun udgav bogen 'Jeg finder altid hjem'.

I april blev hun så gift, inden hun for nyligt kunne afsløre, at hun skal være mor for første gang.

Dermed kan Michael Laudrup se frem til at skulle være morfar i det nye år.

HØR HELE WEEKENDAVISENS PODCAST LIGE HER.