Padel er blevet en meget populær sport herhjemme, hvor tusindvis af danskere går i buret hver eneste dag for at konkurrere på banen.

Kronprins Frederik er en af de personer, som synes, at sporten er en herlig form for motion, og i weekenden spillede han med en håndboldlegende.

Nærmere bestemt Rikke Hørlykke. Det har den tidligere OL-guldvinder afsløret på Instagram. Her har hun nemlig lagt et billede af de to op sammen med to andre.

'Elsker, at jeg ikke er den eneste, der har temperament på padelbanen,' skriver Rikke Hørlykke som tekst til opslaget og fortsætter:

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

'Tænker, vi snart skal have en revanche-match,' efterfulgt af en blinkende emoji, en knytnæve-emoji og en kongekrone.

Kronprins Frederik og Rikke Hørlykke er placeret i midten af billedet, og du kan se det i bunden af denne artikel.

Håndboldlegenden skriver ingenting om, hvem der vandt kampen, eller hvem der var på hold sammen. Det er dog ikke første gang, at kronprins Frederik spiller padel med kendte danskere.

Kronprins Frederik var nemlig i sommer i buret for at duellere med Michael og Mads Laudrup samt Gitte Haxen.

Padel er en kombination af tennis og squash, og det er en sport, som for alvor er blevet populær i løbet af de seneste år.