Dorothea Wierer er hårdt ramt. Og det har hun været i mange år.

For den italienske biatlet lider nemlig af voldsomme søvnproblemer, der udfordrer hendes karriere.

Det skriver Dagbladet, der henviser til det italienske medie Fondo Italia.

»Jeg har kæmpet med søvnløshed i tre uger nu. Det er et problem, jeg har haft længe. Specielt de seneste år. Jeg føler, min krop kan komme op på et bestemt niveau, men så siger den også stop. Jeg kæmper, men det er hårdt,« siger 31-årige Dorothea Wierer til Fondo Italia.

Foto: LEONHARD FOEGER
Vis mere

Hun har i flere år været én af de største stjerner inden for skiskydning, og derfor er ét af sæsonens store mål VM-titlen senere på året.

Noget, der derfor kræver, at hun tager nogle ugers pause fra sporten for at få styr på søvnløsheden.

»Sidste år havde jeg det samme problem på dette tidspunkt, men jeg begik den fejl, at jeg fortsatte med at træne. Nu skal jeg have problemet løst først,« forklarer hun.

Dorothea Wierer har tidligere vundet guld- og sølvmedaljer ved VM. I 2020 vandt hun nemlig to guldmedaljer og to sølvmedaljer ved VM i Pokljuka.

Den italienske biatlet har tidligere fortalt, at hun udover søvnproblemer også blev ramt af motivationsproblemer.

Noget, der blandt andet skyldtes corona-pandemien.