De havde været sammen i rundt regnet 36 år, da Lars Høgh fik meldingen, der ændrede deres liv radikalt.

Alligevel så han sider af sin hustru Tine, han aldrig nogensinde havde oplevet tidligere i livet.

Kræften i bugspytkirtlen havde ædt sig ind i kroppen på ham og lægens diagnose var klar: Der var ingen vej udenom.

Sygdommen og den barske virkelighed satte også gang i en helt ny side af forholdet mellem landsholdsmålmanden og Tine, hvor deres forskelligheder blev udstillet. Det fortæller han i sin nye selvbiografi 'Der er antal på alt', som er skrevet med Jakob Kvist.

Høghs væsen som ukuelig optimist stod pludselig i skarp kontrast til hendes tilgang, der var noget mere pessimistisk. Hun lå eksempelvis typisk og tjekkede svar, når Lars Høgh vågnede om natten, hvis han havde været til scanning.

Især i starten af forløbet var det ikke noget, der gavnede målmandstræneren.

Det ændrede ham på nogle punkter.

»Hun er meget påvirket af uretfærdigheden i det. Hvorfor skal vi rammes af det her? Hvorfor skal det lige være dig? Hun kan ofte vågne op om morgenen med en følelse af vrede, angst og skuffelse over, at vi er, hvor vi er,« skriver Lars Høgh i bogen om Tines reaktion på sygdommen.

De danske fans har ofte hyldet Lars Høgh, som har været tilknyttet landsholdet som målmandstræner i årevis. Her hiver de et banner frem med et portræt af Lars Høgh under VM-kvalifikationskampen mellem Moldova og Danmark.
De danske fans har ofte hyldet Lars Høgh, som har været tilknyttet landsholdet som målmandstræner i årevis. Her hiver de et banner frem med et portræt af Lars Høgh under VM-kvalifikationskampen mellem Moldova og Danmark. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hun har haft svært ved at finde en eneste solstråle på grund af den voldsomme situation, parret har befundet sig i, hvor sorg og frygt ofte er nogle af de første følelser, der indfinder sig.

Men det har langtfra været det rigtige for Lars Høgh.

Især i starten havde han brug for den rigtige energi, noget gåpåmod og godt humør for at overvinde en sygdom, som tager livet af de sygdomsramte i 93 procent af tilfældene inden for fem år. Hver femte reagerer heller ikke på kemokuren.

»Det var liv eller død for mig. Det var ikke svært at forstå, hvor vanskeligt det var for Tine, når hun for sit indre så, at hun mistede mig. Hun læste om det på nettet, hun lyttede til lægernes dystre statistikker, og hun havde så meget at miste. Sin mand, sin livsledsager, sin ven, børnenes far, forsørgeren. Men overlevelse kommer først. Det sætter sig igennem, og det gjorde det for mig lige der.«

Derfor priser OB-legenden sig lykkelig over, at parret har haft to boliger – et rækkehus i Odense og et sommerhus i Kerteminde. Det gav dem mulighed for at trække sig og holde en lille pause fra hinanden, når uenighederne blev for skarpe.

Med tiden er det dog begyndt at gå bedre og bedre, selvom parrets udgangspunkter til sygdommen er så vidt forskellige.

Uenighederne går mere og mere i sig selv.

»På den måde har det været langt værre for Tine end for mig,« skriver Lars Høgh med hentydning til, at han sagtens kan glæde sig over udsigten til en fed dag.

»Tine forsøger at forberede sig på det værste hele tiden, og det udspringer selvfølgelig af sorg og desperation over magtesløsheden. Men det har et fast greb i hende, for hun ser mig som en slags fornægter af virkeligheden.«

Lars Høghs selvbiografi 'Der er antal på alt' udkom mandag 15. november, men var forsinket med en dag i landets boghandler.