Lars Høgh er ikke religiøs.

Alligevel kunne han ikke lade være med at takke Gud forleden dag, da han gik tur langs vandet i Kerteminde. Fordi han fortjener at få det at vide.

Selvom Lars Høgh nu har døjet med kræft i bugspytkirtlen i mere end tre år og er erklæret terminalpatient, er han taknemmelig for alt det, livet har givet ham.

Og på en måde klar til at dø. Det fortæller han i selvbiografien 'Der er antal på alt', som kan købes i landets boghandler fra denne tirsdag og skrevet sammen med Jakob Kvist.

Simon Kjær og Lars Høgh kender hinanden rigtig godt fra landsholdet. Her ses de ved holdets træning i Helsingør 4. oktober i år.
Simon Kjær og Lars Høgh kender hinanden rigtig godt fra landsholdet. Her ses de ved holdets træning i Helsingør 4. oktober i år. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Selvfølgelig efterlader jeg noget, hvis jeg dør i morgen, og mine nære ville blive meget kede af det. Men det er også livets lov,« skriver den 62-årige Lars Høgh.

Landsholdets målmandstræner – som også arbejder i Brøndby IF – har efterhånden kæmpet længe mod en sygdom, der er meget usandsynlig at overvinde.

Kun én ud af fem responderer på den hårde kemobehandling, der skal til for at kurere sygdommen. Og 93 procent overlever ikke kræft i bugspytkirtlen.

Lars Høgh er blandt de 20 procent, der kan tåle kemobehandlingen, men han har måttet tage en pause, fordi han følte sig for afkræftet.

Han har kone, børn og børnebørn, og han forklarer, at han »forhåbentlig« dør før sin familie, der bliver kede af det, uanset hvornår han dør.

Også hvis det først er om ti år.

»I den forstand er jeg klar. Jeg har ingen angst. Jeg har bare en dyb følelse af taknemmelighed. Jeg har af og til kørt nogle ture for mig selv, hvor jeg har sat noget musik på, og så er tårerne bare begyndt at vælte ud af mig,« skriver han også i bogen.

Men det er ikke, fordi landsholdslegenden har været ked af det. Tværtimod.

Siden den dag – fredag 10. august 2018 – hvor han fik den dystre og skæbnesvangre melding om sin sygdom, har der været mange op- og nedture.

På trods af, at det unægtelig er gået en vej – den forkerte i helbredsmæssig forstand – siden den dag, han fik konstateret, at metastaserne havde fat i bugspytkirtlen, er det ikke sorg og smerte, der har fyldt.

Det, der har domineret på de tårevædede køreture, er glæde. Over de mange ting, hans begivenhedsrige liv har budt ham indtil videre.

»Så har jeg måske lige kørt forbi sommerhuset og siddet i bilen et sted derudeomkring, mens jeg fik grædt færdig. Men det er ikke dårlige tanker, jeg har haft. Jeg har tænkt på mine forældre, på mine børn og på Tine, og selvom det også er blandet op med, at det er synd for dem, så har jeg ikke siddet med en negativ følelse. Det har været taknemmelighedstårer, grædt i glæde over alt det, jeg har haft og stadig har,« skriver han.

I 'Der er antal på alt' kigger Lars Høgh også tilbage på sin ungdom, tiden i OB og landsholdsoplevelserne.

Her fortæller han blandt andet om dagen, hvor Christian Eriksen drattede om i græsset i Danmarks EM-åbningskamp på hjemmebane mod Finland. Det kan du læse mere om her.

Lars Høgh og Jakob Kvist: 'Der er antal på alt'. 312 sider. Lindhardt og Ringhof. Udkommer 15. november, men leverancen er forsinket med én dag.