Det var en rørt Lars Høgh, der tirsdag eftermiddag holdt tale i forbindelse med udgivelsen af sin nye selvbiografi 'Der er antal på alt'.

Foran en lang række mennesker, der udover den nærmeste familie blandt andet talte Peter Schmeichel og den danske landstræner, Kasper Hjulmand, blev der nemlig sagt tak ved en bogreception hos forlaget Lindhardt og Ringhof i København.

»Jeg har jo læst bogen i brudstykker, men jeg har ikke læst den færdig. Så jeg glæder mig til at komme hjem og læse den. Jeg håber også, at jeg vil få det indtryk, at det er kærlighed til fodbold og ikke mindst til alle dem, jeg holder allermest af. Min nærmeste familie, som selvfølgelig i den her ‘sygdomsting’ har været altafgørende. Man kan ikke beskrive, hvor meget det betyder,« lød det blandt andet.

62-årige Lars Høgh sendte også en særlig tak til det danske fodboldlandshold, som han har været fast del af som målmandstræner siden 2007. Et hold og en lang række mennesker, som han holder utrolig meget af, lød det.

Det var en rørt Lars Høgh, der foran et hav af gæster holdt tale til bogreception hos forlaget Lindhardt og Ringhof i København.
Det var en rørt Lars Høgh, der foran et hav af gæster holdt tale til bogreception hos forlaget Lindhardt og Ringhof i København. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»At have dem i sit arbejdsliv. Og kunne beskæftige sig med det i så mange år, som jeg har. Det er jeg dybt taknemmelig for.« (Du kan se hele talen i videoen øverst i artiklen)

Lars Høgh har døjet med kræft i bugspytkirtlen i mere end tre år, og for nylig fortalte målmandslegenden, at hans krop nu ikke længere kan tåle kemobehandlingen.

I stedet modtager han nu livsforlængende behandling.

Senest har den utroligt vellidte målmandstræner så også fortalt sin ulykkelige historie om, hvordan der nu bliver talt om, at han har måneder og ikke år tilbage at leve i.

Landstræner Kasper Hjulmand og den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel var blandt gæsterne tirsdag aften.
Landstræner Kasper Hjulmand og den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel var blandt gæsterne tirsdag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Lars Høgh han fik stillet sin diagnose i 2018 og har i den periode haft både tilbagefald og comebacks.

Flere gange under sit sygdomsforløb er han trukket i træningsdragten og har været med landsholdet til flere kampe, hvor han har været med til at fejre den store success med holdet.

Lars Høgh og Jakob Kvist: ’Der er antal på alt’. 312 sider. Lindhardt og Ringhof. Udkom mandag.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere