»Til træning plejer der at være to trænere. En mand og en kvinde. Men denne gang var kvinden der ikke.«
Sådan begynder en samtale på den anonyme telefonlinje Børnetelefonen, som B.T. har fået tilladelse til at viderebringe af Børns Vilkår.
B.T. har de seneste dage beskrevet, hvordan der i dansk atletik har været flere eksempler på, hvordan danske elitetrænere har udvist krænkende og grænseoverskridende adfærd over for børn og unge – og hvordan trænerne problemfrit er rejst videre til nye job i nye klubber på trods af anklager om overgreb.
Men atletikken er langtfra den eneste sportsgren, hvor danske børn og unge udsættes for alvorlige krænkelser fra langt ældre trænere.
Samtalen fra Børnetelefonen stammer fra en blot 13-årig pige, der går til gymnastik.
»Den mandlige træner sagde, at vi skulle prøve noget nyt tøj til en opvisning, og han sagde, at vi ikke måtte have bh på indenunder. Da alle de andre piger var taget hjem, kom han hen og tog mig på brysterne og numsen og sagde, at jeg var dejlig,« lyder fortællingen fra den 13-årige.
Børns Vilkår modtager flere af sådanne henvendelser fra børn og unge i løbet af et år, men registrerer ikke særskilt for sportens verden.
Til B.T. fortæller Danmarks Idrætsforbund (DIF), at det gennem de sidste 15 år har haft omkring 70 sager om grove seksuelle krænkelser af børn og unge, eller hvad der svarer til fem til seks sager om året. Forbundet registrerer i dette tilfælde kun sager, der har ført til en domfældelse.

Derudover har DIF omkring 30 henvendelser om året, der handler om 'uetisk adfærd'. Her er der tale om episoder, der ikke er strafbare, eller hvor man ikke har ønsket at anmelde krænkeren.
Bag DIFs tal gemmer der sig dog efter al sandsynlighed et stort mørketal. Det siger Jan Toftegaard Støckel, der er lektor i idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet.
Gennem de sidste 23 år har han forsket i seksuelle krænkelser af børn og unge i sport.
»Vi ved fra mange politiefterforskninger, at der ofte kommer flere sager frem, når en sag starter op. Når forurettede i udgangspunktet ikke havde tænkt sig at stå frem, er det åbenlyst, at der let opstår et mørketal,« forklarer han.
Jeg bliver rørt ved og tvunget til at røre ved min svømmetrænerTiårig dreng til Børnetelefonen
Et andet eksempel fra Børnetelefonen handler om en blot tiårig dreng, der går til svømning.
»Jeg bliver rørt ved og tvunget til at røre ved min svømmetræner, når vi er alene i omklædningsrummet. Det har stået på i cirka et halvt år, og jeg har ikke sagt det til nogen.«
Særlig den sidste sætning er værd at bide mærke i.
For ofte er det svært for børn at forstå og fortælle, hvad der sker, når de krænkes af deres egen træner. Det forklarer Bente Boserup, der er seniorkonsulent i Børns Vilkår.
»Det er meget alvorligt, når børn og unge udsættes for overgreb og krænkelser af deres træner. Den voksne udnytter sin magt og barnets afhængighed af at have en god og tryg relation til sin træner,« siger hun.
Er du selv blevet udsat for grænseoverskridende adfærd af trænere, eller har du oplysninger, der kan belyse sagen yderligere? Så kontakt journalist Daniel Nøjsen Fallah på danf@bt.dk eller 21292323.
Det danske foreningsliv er kendt og beundret verden over, men når det handler om beskyttelse af børn og unge, er foreningslivets sammensætning uhensigtsmæssig, mener forsker Jan Toftegaard Støckel.
Ifølge ham er det nemlig en verden, hvor lederne og de frivillige beskytter hinanden, som B.T. kunne fortælle om fredag. Det er et kæmpe problem, mener han.
»Der er en enorm berøringsangst hos hovedidrætsorganisationerne, fordi man ikke vil skræmme de frivillige væk. De argumenterer, at man indhenter børneattester, og at én sag er en for meget. Men det er stærkt bekymrende, at vi i Danmark sidder alle internationale anbefalinger om implementering af børnebeskyttelsespolitikker på idrættens område overhørig.«
»Det er i det hele taget et ureguleret område, hvor man har en klar modstand over for regler og retningslinjer. Der er en 'vi kan bruge alle'-mentalitet. Bare de gider være frivillige,« siger Jan Toftegaard Støckel.
Den udlægning er man ikke enig i hos Danmarks Idrætsforbund.
»Vi er overhovedet ikke bange for at skræmme nogen væk. Det er ikke det, det handler om,« fortæller specialkonsulent Jan Darfelt og fortsætter:
»Vi anerkender, at det er svært at få bestyrelser rundt omkring i alle foreninger til at diskutere et område som seksuelle krænkelser. Men i DIF vil vi det her, og vi bruger mange ressourcer på det, og derfor er det også vores opgave at forsøge at ramme flest muligt, så der bliver gjort endnu mere ved det.«