De mange fans, der var mødt op for at se baseball på Oracle Park lørdag aften, fik sig noget af en overraskelse. For da de kiggede ned over tilskuerpladserne, sad der pludselig et meget velkendt ansigt.

Filmstjernen Tom Cruise havde nemlig taget plads på lægterne, og ifølge TMZ havde han betalt 1.000 dollar for en plads til kampen mellem San Francisco Giants og Los Angeles Dodgers.

Et videosammendrag viser, hvordan flere hurtigt fik telefonen op af lommen for at forevige 59-årige Tom Cruises tilstedeværelse, ligesom det også kan ses, hvordan han talte med flere fans, i takt med de opdagede ham.

Der er dog også en anden detalje, der har fået mange til at reagere. For en del har kommenteret på, at 'Mission Impossible'-stjernen ser anderledes ud.

  • 'Hvad i alverden er der sket med Tom? Det ligner, han er blevet 20 år ældre på to år.'
  • 'Så vi skal ikke lige tale om, hvad der er sket med Tom Cruises ansigt?'
  • 'Man er ikke i tvivl om, det er Tom, men hans ansigt er helt hævet – eller også har han bare fået tykke kinder. Måske har han taget på – glem ikke, at han også bliver ældre.'
  • 'Tom Cruises ansigt ligner noget, som en har prøvet at tegne Tom Cruise i 1984 ud fra hukommelsen, har lavet.'
  • 'Først havde jeg det lidt dårligt over at se folk gøre nar af Tom Cruises ansigt, fordi det ligner en bivirkning, men så kom jeg i tanke om, at han har brugt årtier på at kritisere folk, der tager medicin. Få det pudefjæs ned med nakken.'
  • 'Tom Cruise ligner Tom Cruise mindre og mindre for hver dag, der går.'

Giants-reporteren Amy Gutierrez skrev i et opslag på Twitter, at der var flere kendte til kampen.

Hun havde spurgt Tom Cruise, hvem han holdt med, men Hollywood-stjernen ville ikke ud med det.

'Han svarede bare: 'Jeg er fan af baseball',' skriver Gutierrez, der også fik en selfie med den verdensberømte skuespiller.

Dodgers vandt i øvrigt kampen med 9-2.