22 år.

Det var så længe, Tony Hawks legendariske '900'-rekord eksisterede, inden den blev slået i konkurrencesammenhæng. Den nye rekordindehaver er 12-årige Gui Khury fra Brasilien.

Han leverede nemlig en '1080' på dag tre af X Games i den vestlige del af USA. Det skriver mediet News.

Den historiske bedrift betød selvfølgelig, at den unge brasilianer blev den yngste nogensinde til at vinde en guldmedalje ved X Games.

53-årige Tony Hawk.
53-årige Tony Hawk. Foto: Valery HACHE
Vis mere

Men hvad er en '900' og en '1080' egentlig? Det er noget, som kan opnås i X Games-disciplinen, hvor man står på skateboard.

Tony Hawk lavede sin '900' ved at dreje rundt om sig selv to og en halv gang, mens Gui Khury slog rekorden ved at gøre det tre gange inden landing.

Du skal naturligvis holde fast i dit skateboard undervejs. Du kan se en video med de to ikoniske præstationer i videoen nederst i denne artikel.

12-årige Gui Khury har tidligere leveret en '1080' under træning. At gøre det i et officielt event blev højst sandsynligt ikke dårligere af, at Tony Hawk så det hele direkte.

News tilføjer, at '1080' længe har været anset for den hellige gral i skateboarding, men skriver samtidig, at X Games kan være på vej ind i en ny ære efter Gui Khurys vilde præstation.

53-årige Tony Hawk lavede helt præcist historiens første '900' i 1999 – ni år før den nye rekordindehaver blev født.