Den tidligere NBA-spiller Tony Parker har haft sin del af turbulente forhold, men nu har franskmanden fundet kærligheden på ny.

Efter han sidste sommer offentliggjorde, at han skulle skilles, har han nemlig fundet sig en tennisspiller.

På Instagram står den 38-årige stjerne således frem med franske Alize Lim, der søndag har delt et billede af parret. Her citerer hun digtet 'Génie' af Arthur Rimbaud, der bedst kan oversættes til:

'Perfekte og nytænkte proportioner, vidunderlig og uforudsigelig fornuft.'

Det var sidste sommer, at Tony Parker fortalte, at han skulle skilles fra den franske journalist Axelle Francine, med hvem han var sammen med i ni år og har to børn med.

Før det kunne Tony Parker ofte se sig selv i diverse amerikanske sladdermagasiner, da han var gift med 'Desperate Housewives'-stjernen Eva Longoria'. Men efter seks år endte det forhold på yderst dramatisk vis.

I 2010 valgte den kendte skuespillerinde at søge om skilsmisse, efter rygter om at Parker havde et forhold, der gik på at sende sex-beskeder med Erin Barry, der på det tidspunkt var gift med hans holdkammerat hos San Antonio Spurs Brent Barry.

Dagen efter, Eva Longoria søgte om skilsmisse, gjorde Barry-parret det samme.

Tony Parker blev i 2007 gift med Hollywood-stjernen Eva Longoria, men efter blot tre år blev parret skilt.
Tony Parker blev i 2007 gift med Hollywood-stjernen Eva Longoria, men efter blot tre år blev parret skilt. Foto: REGIS DUVIGNAU
Vis mere

Tony Parker stoppede sin NBA-karriere i 2019 efter et enkelt år hos Charlotte Hornets, som han skiftede til efter hele 18 sæsoner hos San Antonio Spurs.

Her nåede han at vinde hele fire NBA-mesterskaber.

30-årige Alize Lim var i 2014 oppe som 135 i verden, men er aktuelt placeret helt nede som nummer 640.