Brian Laudrup lægger ikke skjul på sin begejstring over sin svigerdatter, OL-håbet Cathrine Dufour.

'Sikke en præstation. Blandt de 10 bedste i verden. Vi er så stolte af dig,' lyder det fra den tidligere danske landsholdsspiller.

Hans datter, Rasmine Laudrup, bekræftede for bare et par måneder siden for første gang over for B.T., at de to jævnaldrende kvinder, der begge satser alt på ridesport, var blevet kærester.

Brian Laudrup bruger Instagram til at reagere på, at Cathrine Dufour har hele to heste i top-10 på den seneste verdensrangliste i dressur. Det drejer sig om Cassidy og Bohemian.

Og rytteren har svaret på de opbakkende ord.

'Tak, Brian, og tak fordi I altid støtter mig og hepper på os og alle hestene på den skønneste måde,' skriver Cathrine Dufour i kommentarfeltet. Se Brian Laudrups opslag nederst i artiklen

Også Rasmine Laudrup har brugt det sociale medie til at hylde sin kæreste for den store bedrift.

'Følelsen, når Cahtrine Dufour rammer top-10 på verdenranglisten med begge heste,' skriver Rasmine Laudrup ledsaget af en video, hvor Cathrine Dufour springer op og omfavner hende med et kys. Se også Rasmine Laudrups opslag nederst i artiklen

Også her har den dygtige danske dressurrytter svarer i kommentarfeltet.

'Elsker dig skat!! Tak for dig – uden dig er top-10 ligegyldigt,' skriver Cathrine Dufour, der bos sammen med Rasmine Laudrup på familiens gård.

Hun fik dog også for nylig en dårlig besked, da OL i Tokyo blev udskudt til næste år. Her var rytteren efterhånden ved at udvikle sig til et dansk medaljehåb efter en god sæson, indtil coronapandemien lukkede det meste af verden ned.

Her kan du se Brian og Rasmine Laudrups Instagram-opslag: