Rasmine Laudrup - springrytter og datter af fodboldlegenden Brian Laudrup - er en stålsat kvinde, der ved, hvad hun vil.
Hun var derfor heller ikke vævende i sit svar, da hun søndag af én af sine mange Instagram-følgere blev spurgt om sine fremtidsplaner.
De involverer blandt andet ægteskab og børn sammen med hendes kæreste, dressur-stjernen og OL-medaljefavoritten Cathrine Dufour.
»Købe og sælge nogle gode unge heste, undervise flere elever, lave klinikker i hele verden sammen med Cathrine, gifte mig med hende og finde ud af, hvordan vi kan lave nogle dejlige babyer,« lød svaret fra Rasmine Laudrup.

Cathrine Dufour og Rasmine Laudrup mødte hinanden i forbindelse med et hestesports-event i Herning sidste år.
De valgte for kun to måneder at stå frem og fortælle om deres forhold.
Forinden havde de i efteråret sidste år indledt et professionelt forhold, hvor de begge træner heste og rider sammen på Dufour-familiens gård ved Roskilde. Her bor de sammen i dag.
Cathrine Dufour, der var knust over OL-udskydelsen, fik forleden stor ros af svigerfar Brian Laudrup.