David Ortiz er blevet skudt under en bytur.

Baseball-stjernen blev angiveligt ramt i ryggen, mens han opholdt sig på i hjemlandet Den Dominikanske Republik.

En talsmand for politiet har ifølge CNN fortalt, at en mand steg af en motorcykel og opsøgte den kendte sportsstjerne på Dial Bar and Lounge i hovedstaden Santo Domingo.

David Ortiz overlevede.

Dominikansk politi på gaderne efter skyderiet.
Dominikansk politi på gaderne efter skyderiet. Foto: ORLANDO BARRIA
Vis mere

»Kuglen gik ud gennem hans mave,« lyder det fra politiets talsmand, Felix Duran Mejia.

Baseballstjernens far skulle have fortalt lokale medier, at sønnens tilstand er stabil – og at ingen vitale organer blev beskadiget søndag aften.

i 2016 stoppede David Ortiz en lang og glorværdig karriere i den amerikanske baseball-liga, MLB. Her spillede han for to hold igennem knap 20 år: Minnesota Twins og Boston Red Sox.

Med tilnavnet 'Big Papi' var den dominikanske spiller med til at vinde World Series tre gange, alle tre gange for Red Sox. hele 10 gange blev han udtaget til årets All Star-hold.

David Ortiz blev skudt lidt før kl 9 søndag aften.
David Ortiz blev skudt lidt før kl 9 søndag aften. Foto: ORLANDO BARRIA
Vis mere

I dag er David Ortiz 43 år, og journalisten Dionisio Soldevilla har ifølge ESPN fortalt, at den tidligere baseballspiller bønfaldt lægerne, da han ankom til hospitalet:

»I må ikke lade mig dø, jeg er en god mand,« skulle David Ortiz have sagt.

Den efterfølgende operation var da også vellykket.

Politiet skulle hurtigt have foretaget en anholdelse i sagen.