51.500 kroner.

Så meget skulle en mand have fået for at skyde David Ortiz ifølge politiets oplysninger.

Det var søndag aften lokal tid, at den tidligere baseballstjerne blev skudt i ryggen, mens han var på en bar i hjemlandet Den Dominkanske Republik.

Politiet har indtil videre anholdt ni mistænkte personer og kalder det nu for et mordforsøg.

En politidirektør fremviser bevismateriale i sagen.
En politidirektør fremviser bevismateriale i sagen. ERIKA SANTELICES

Det skriver ESPN.

Siden skyderiet har sagen fået stor opmærksomhed i landet, hvor David Ortiz er en af de allerstørste sportsstjerner efter en særdeles succesrig karriere i den amerikanske MLB-liga.

De anholdte sidder alle fængslet, og efter lovgivningen i landet kan de nu komme til at sidde der på ubestemt tid - alt efter hvor lang tid politiet skal bruge på opklaringsarbejdet.

David Ortiz blev efter skudangrebet bragt til hospitalet og opereret. Han blev ramt i ryggen.

Hans hustru har i en meddelelse oplyst, at han nu kan sidde op i sengen og tage nogle få skridt.

'Hans er stadig under overvågning, og han vil blive på traume-afdelingen i de kommende dage, men han gør gode fremskridt,' lyder det fra Tiffany Ortiz.

Det vides endnu ikke, hvad motivet for skudangrebet på David Ortiz skulle være.

'Big Papi' spillede i knap 20 år i den amerikanske baseball-liga, MLB. Her spillede han for to hold: Minnesota Twins og Boston Red Sox. Han stoppede karrieren i 2016.