'Den seneste tid har været fuldstændig hæslig.'
Sådan afslutter Lisbeth Zornig et længere indlæg på Facebook, hvor hun fortæller, at både hun selv personligt og hendes virksomhed er gået konkurs. Derfor lukker hun sin virksomhed Huset Zornig.
Hun afslører også, at hun er både vred, ked af det og skamfuld over konkursen.
'Jeg tænkte, at jeg hellere må fortælle det som det er, så du ved det. Den seneste tid har været fuldstændig hæslig, og jeg er både ufattelig ked af det, skamfuld, vred og fandens ærgerlig,' skriver hun.
Lisbeth Zornig blev landskendt, da hun i 2012 deltog i DR dokumentaren 'Min barndom i helvede', hvor hun fortalte om sin opvækst på Lolland med misbrug og misrøgt. De senere år har hun været en af de mest markante meningsdannere på socialområdet i Danmark.
Det er ifølge forfatteren og debattøren selv en gæld til det offentlige, hovedsageligt skat, på 1,3 millioner kroner, der er årsag til konkursen. Hun har efter eget udsagn foreslået Gældsstyrelsen en afdragsordning, men da den blev afslået, var konkursen uundgåelig.
'Huset Zornig og dermed jeg selv er desværre erklæret konkurs. Jeg har en gæld til det offentlige, hovedsagelig skat, på 1,3 mio. kr., som skal betales nu og her, hvad jeg ikke kan. Jeg har foreslået Gældsstyrelsen en afdragsordning, men det blev afvist. Så dermed lukker virksomheden Huset Zornig, ligesom jeg selv er personligt konkurs. Det er jeg rigtig ked af,' skriver hun på Facebook.
Hun indrømmer dog også, at konkursen ikke kommer som den helt store overraskelse for hende. Det begyndte nemlig allerede at gå galt i 2013, da daværende socialminister Anette Vilhelmsen tildelte kampagnen 'Stemmer på kanten' en million på urigtige vilkår, lyder det fra Zornig.
'Sagen skabte en voldsom kritisk mediestorm, også om min person og mit virke, selv om jeg ikke havde begået fejl. Rigtigt mange døre lukkede i efter det. Det slog bunden ud af min økonomi.'
Årsagen til hele miseren er ifølge Zornig selv, at hun ikke har været dygtig nok til at opbygge sin virksomhed og har fejlvurderet mulighederne.
Hun peger dog også på, at det har skadet hende, at hun er en kontroversiel debattør i offentligheden.
'Jeg tænkte længe, at det måtte blæse over, jeg havde ikke gjort noget forkert, og at der var behov for de sociale løsninger, vi udviklede, og den viden om udsathed, vi formidlede i Huset Zornig. Det sagde alle omkring mig, så i stedet for at trække stikket, valgte jeg at holde gang i virksomheden, mens jeg skubbede en voksende gæld foran mig. Den har nu indhentet mig.'
Selv om Huset Zornig lukker, lover Lisbeth Zornig at fortsætte med at kæmpe for de socialt udsatte.
'Jeg skal nok få betalt min gæld, det bliver fremover bare på vanskeligere vilkår for mig personligt end hidtil. Sådan er det. Til jer, jeg samarbejder med: Bare rolig, jeg er der. Konkursen ændrer ikke noget ved mit engagement. Til jer, der kan bruge min viden, og som har glæde af mine foredrag, kurser og konferencer: Jeg forsvinder ikke, jeg skal nok være der, det kommer bare til at være i andre rammer end Huset Zornig. Nok er jeg ramt, men jeg ligger ikke ned, så vi ses snart derude.'
