Sagen fra Vejen, hvor fire børn er blevet udsat for vold og voldtægt af deres forældre, minder om de berygtede sager fra Tønder og Brønderslev. Det mener den tidligere Børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen.

En nøgen fire-årig pige var hovedpræmien, når en far i Vejen spillede med sine venner om narko og penge. I en periode fra 1987 til 1994 udgjorde hjemmet i Vejen rammerne om det ene frygtelige overgreb efter det andet begået mod fire børn i en sammenbragt familie.

Det fremgår af et anklageskrift som Syd- og Sønderjyllands Politi har udarbejdet mod en 63-årige mand og en 59-årige kvinde. Anklageskriftet rummer 17 tiltalepunkter om vold, voldtægt og trusler begået mod fire børn under 12 år.

Ifølge Lisbeth Zornig Andersen minder sagen fra Vejen om Tønder-sagen, hvor en far lånte sine to døtre ud til fremmede mænd:

»Der er en del fællestræk mellem denne sag og de sager, vi har set i Tønder og Brønderslev. Både i grovheden af de seksuelle overgreb, og ved det, at der er andre involveret. Ud fra det jeg har hørt, er der tale om en voldsom dysfunktionel familie med åbenlyse trivlselsproblemer, hvor der også er rusmidler involveret. Det, vi mangler at få at vide, er, hvad kommunen foretog sig, og hvad politiet foretog sig. Det kunne være interessant at få frem,« siger Lisbeth Zornig Andersen.

Lisbeth Zornig Andersen har selv haft misbrug tæt inde på livet. I 2012 fortalte hun om sin egen opvækst med misbrug og vanrøgt i bogen »En barndom i Helvede« og i en dokumentarudsendelse med samme titel. Hun undersøgte emnet endnu mere indgående i dokumentarserien »De brændte børn«, hvor en række voksne med traumatiske barndomsminder søgte at få svar på uafklarede spørgsmål.

I Tøndersagen blev en 47-årig mand idømt ti års fængsel for at have misbrugt sine to døtre, og for at have tilskyndet mange andre mænd til at voldtage hans ældste datter fra hun var 10 til 11 år. Moren i sagen lider af skizofreni og blev idømt en tidsubestemt behandlingsdom.

I Brønderslevsagen blev en far idømt 11 års fængsel og en mor fire års fængsel for grov vold, mishandling, ulovlig tvang og vanrøgt mod deres ti sammenbragte børn. Faren blev desuden kendt skyldig i voldtægt af sin ene datter.

Anklagerne i den aktuelle sag fra Vejen er mindst lige så slemme. Udover at låne den fire-årige pige ud til fremmede mænd, er forældreparret også tiltalt for at tvinge børn til dyresex med en hanhund, for at tvinge søskende til sex med hinanden, for at kaste knive efter børnene og for torturlignende vold og grove voldtægter.

Lisbeth Zornig mener, at kommunen burde have været opmærksom på familien:

»Det skriger til himlen, at der er noget galt i den familie. Kommunen, skole og daginstitutioner kan måske ikke se, at der foregår seksuelle misbrug, men de kan godt se, at der foregår mistrivsel og misbrug. Og tingene følges ad. Den her sag skriver sig ind i historien af sager fra 80'erne og 90'erne, hvor der ikke blev grebet ind. I 2013 fik vi heldigvis indført overgrebspakken, der blandt andet sikrer Børnehuse, hvor børn kan blive afhørt i trygge rammer,« siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun har en direkte opfordring til ofrene i Vejen-sagen:

»Jeg synes, de skal søge aktindsigt i deres egen sag, så de kan få klarhed over, hvad der er foregået. Dernæst skal de ringe til Børns Vilkår. De har et korps af advokater, der kan hjælpe dem med at sagsøge kommunen, hvis der er begået alvorlige fejl,« siger hun.

Børnene er i dag mellem 30 og 35 år. I alle de mellemliggende år har børnene tiet stille, om de forfærdelige overgreb de er blevet udsat for. Men i august 2017 gik et af de voksne børn til politiet.

Ifølge Lisbeth Zornig Andersen er det ikke nemt at komme sig over en barndom med så voldsomme overgreb.

»Ud fra det jeg har hørt vil jeg tro, at det kræver en form for behandling. Desværre er der lang ventetid,« siger hun.

Forældreparret har siddet fængslet i sagen siden november sidste år. De var sigtet for overgreb indtil år 2000, hvor børnene blev fjernet, men der er altså kun rejst tiltale for misbrug indtil 1994.

Sagen bliver behandlet over ni retsdage i marts og april 2019.

Den er rejst som en nævningesag, hvilket betyder, at anklagemyndigheden vil gå efter en straf på mindst fire års fængsel.