Han er 22 år gammel. Han var barnestjerne.
I dag har han gjort lynkarriere og kan kalde sig administrerende direktø i landets største pizzakæde, Ild.Pizza.
Dette er historien om Younes Deaibes.
B.T. møder ham på hovedkontoret i Åbyhøj i Aarhus.
'Skal vi sidde på dit kontor?' spørger B.T. ham. Men Younes har ikke et kontor, han kan bedst lide at flyde rundt og sidde der, hvor der sker noget.
Han er iklædt en Ild.Pizza-sweater, et par sandfarvede løse bukser og et par store støvler. Skægget og håret sidder, som det skal, og det er tydeligt, at der er tale om en mand, der går op i, hvordan han ser ud.
Men historien om, hvordan en dreng fra Trillegården, der gik fra at lave ballade til at samle skrald og nu sidder som administrerende direktør i en stor virksomhed, starter et helt andet sted.
Frem til 3. klasse går Younes på Tovshøjskolen, inden han og familien rykker til Trillegården, hvor han starter på Katrinebjergskolen.
Men Younes har svært ved at tilpasse sig i starten. Fra en kaotisk skolegang på Tovshøjskolen med mange elever med anden etnisk baggrund er han nu kommet til en skole, hvor det er mere kæft, trit og retning samt et overtal af etniske danskere.
»Jeg følte, jeg skulle have noget opmærksomhed, og det var jeg vant til, at man fik ved at lave ballade. Så jeg lavede meget ballade og fik kontaktpersoner.«
Men en dag i 2010 ændrer det hele sig for Younes, da han ser en flyer i sfo'en. Det er en tilmeldingsblanket til 'Talent 2010'. Younes er på dette tidspunkt allerede en del af en rapgruppe i Trillegården. TMT kalder de sig.
Pædagogen Kenneth hjælper med at få printet tilmeldingsblanketter, og så tilmelder Younes og gruppen sig.
Det var slet ikke en dum beslutning, for gruppen når helt til liveshows, og om mandagen efter det første liveshow er alting vendt på hovedet.
»Første gang der blev sendt liveshow, der havde alle set det. Så blev jeg Younes fra TMT. Jeg fik en identitet. Alle ville være venner med en, det ændrede mit liv, og jeg tog mig sammen.«
På dette tidspunkt er Younes 12 år, og nu begynder han at finde ud af, hvad han er god til, og det er ikke kun at rappe.
»Når vi havde projekter, hvor man skulle være kreativ eller innovativ, så vandt jeg alting. Jeg vandt en masse konkurrencer i 6. og 7. klasse. Hvis jeg skulle løse en udfordring, var jeg virkelig dygtig.«
På dette tidspunkt går det også hurtigt med TMT, der har millioner af streams, og de når at spille 518 koncerter, før de stopper.
Younes får sit første 'rigtige' job som 13-årig, da han ved et arrangement i Trillegården spørger en fra boligforeningen, om han ikke må få et arbejde.
Der er bare et problem. Det eneste job, der er, er at samle skrald. På dette tidspunkt er Younes lidt en 'ghettostjerne', men han ender med at sluge kamelen, da han gerne vil tjene sine egne penge, og det resulterer i, at folk griner lidt af ham og tager billeder af ham.
Men den, der ler sidst, ler bedst.
12. januar, da Younes er 14 år, fortæller en veninde ham, at hun har søgt et job som medarbejder i Tivoli Friheden, og det lyder da interessant, synes Younes.
»Der var frist klokken 00.00, og klokken var 22 på det her tidspunkt. Så jeg sender hurtigt en ansøgning, og selvom man skulle være 15, så fik jeg jobbet, fordi jeg havde erfaring modsat de andre. Så det job, alle grinte af, var med til at give mig jobbet i Tivoli Friheden.«
Der starter Younes med at vaske op og stå ved candyfloss-maskinerne, men så går det ellers stærkt.
Han begynder at få mere og mere ansvar, og som 16-årig bliver han butikschef med ansvar for hele spilarkaden. Som 17-årig bliver han områdeleder for alle medarbejdere under 18 år og skal være med til at skabe hele organisationsstrukturen.
Da han så bliver 18 år, bliver han parkchef og står for al drift og alt personaleansvar, hvor han refererer direkte til vicedirektøren.
Han får ungeprisen fra Aarhus Byråd og en masse andre priser, inden han stopper i Tivoli Friheden.
Men Younes har skabt sig et navn i en ung alder. Så da stifterne af Lasertryk, Anders og Esben, har problemer med at fastholde deres ungarbejdere, tager de kontakt til Younes.
Kort efter sælger de virksomheden for over 400 millioner, og da de senere starter Ild.Pizza, tager de igen fat i Younes.
De ser et stort potentiale i den unge knægt, og med Younes på holdet går det stærkt med at få åbnet de første Ild.Pizza-restauranter, og Younes bliver medejer af virksomheden.
Men 27. oktober ramler det hele for det unge stjerneskud.
Der sker der nogle ting, der gør, at direktøren stopper, og driftschefen følger trop.
»Alle tal falder bare enormt. Det hele er ved at vælte fra hinanden. Jeg var Younes fra Ild.Pizza. Jeg ville så gerne lykkes, men der var mange udefrakommende ting, der gjorde, jeg ikke kunne. Alt var gået i stå, og jeg følte mig rigtig meget alene. Jeg snakkede ikke med nogen. Jeg kan huske, jeg tog min brune jakke og hætte på, og så gik jeg og græd og græd.«
Han skriver en mail til bestyrelsen om, hvorfor han mener, han skal være den nye administrerende direktør. Bestyrelsen bliver overbevist, og siden har han knoklet hårdt for at få vendt skuden.
I dag er Ild.Pizza på vej mod lysere tider. Det er ikke længere drømmen om at være trecifret millionær, der driver Younes. Det er tanken om at lykkes og kunne købe et hus til sin familie med mere plads.
»Jeg elsker min familie højere, end de selv tror. Når alt kommer til alt, så vil de være der for mig og elske mig. Når jeg har brug for en krammer, så vil min mor altid være der. Mit økonomiske mål er at give et hus til min familie, derfor har vi også været ude at kigge på et. De har gjort rigtig mange ting for mig, og det vil jeg gerne give tilbage.«
