Krænkende og nedværdigende.
Det er nogle af de ord, Yeshe Moros bruger om situationen, hun befinder sig i i Indien. Hun er fanget og må blandt andet lige nu leve med vand, der skal igennem et filter. Det er helt gult. Hun aner ikke, hvornår hun kan komme hjem til noget, der er rent, som følge af den coronavirus, der hærger og har lukket store dele af verden ned.
Også Poul Petersen, der er i Puerto Rico, og Alexander Grue Werth, der er fanget i Vietnam, er ramt af uvisheden om, hvornår de kan stige ombord på et fly til Danmark.
De kan blot vente på at komme hjem til deres familier. B.T. har talt med de tre danskere, der sætter ord på deres usikre situation:
Yeshe Moros, 57 år - fanget i Indien
Yeshe Moros fra København tog i januar til Indien for at tilbringe tre måneder på et spirituelt resort, men hendes fly hjem blev aflyst dagen før afgang, den 16. april, og derfor står hun nu i en noget usikker situation.
Samme dag udløb hendes visum nemlig. Og det har vist sig at være tæt på umuligt at forlænge det, når man er i et land som Indien, hvor hverken internetforbindelsen eller myndighederne ser ud til at ville samarbejde.
»Det er på mange måder krænkende og nedværdigende, at jeg skal ned på knæ og tigge om at få et nyt visum,« siger 57-årige Yeshe Moros, der bor i København.
Samtidig strammer det efterhånden også økonomisk.
Hun havde hverken regnet med at skulle købe en ny flybillet eller blive en hel måned mere end planlagt.
»Min plan var jo, at jeg skulle hjem nu, så jeg kunne nå næste lønperiode. Det har jeg også budgetteret med,« siger Yeshe Moros.
Hun bor lige nu på et værelse, hvor hun er nødt til at filtrere al vand gennem et filter, der er monteret en overskåret vandflaske.
Toilettet er et hul i jorden.
Men det gør hende faktisk ikke noget. Det er en del af den oplevelse, hun købte sig ind på, da hun bestilte opholdet.
Hun forsøger at holde sig positiv og bevare det rolige sind, hun de seneste tre måneder har arbejdet for.
»Det er en test for os allesammen, men formålet er, at vi skal blive i det her og fjerne os fra bekymringerne og de negative tanker,« siger hun.
Lige nu ved hun bare, at landet er lukket frem til 3. maj, og at hendes ny flyafgang ligger 13. maj.
Alexander Grue Werth, 26 år - strandet i Vietnam
For små ni måneder siden rejste Alexander Grue Werth til Vietnam.
Med sit studie havde han fået muligheden for at komme i praktik, men nu har han svært ved at komme hjem igen på grund af coronakrisen.
Den flybillet, han havde købt med Turkish Airlines, er aflyst, og dermed kommer han ikke hjem som planlagt.
Han holder hele tiden øje, men det ser sort ud.
»Som det ser ud lige nu, er der ikke mulighed for at komme hjem,« siger Alexander Grue Werth, der fortæller, at han var nødt til at blive i landet for at gøre sin praktik færdig.
»Det var jeg nødt til for at kunne færdiggøre min uddannelse. Jeg var på kontrakt, og der var heller ikke tegn på, det ville være så slemt.«
Sådan lyder svaret, da vi spørger ham, hvorfor han ikke tog med nogle danske venner hjem for et par uger siden. På grund af situationen lige nu har oplevelsen i Vietnam derfor også været en blandet fornøjelse.
»Da vi startede hernede, var det fedt. De er så søde og gode til at tage imod en. Siden coronaudbruddet har man virkelig hørt mange skrækhistorier om, at de kaster ting efter hvide mennesker og råber ‘coronaboy’. Jeg har ikke selv oplevet det. Folk vil ikke røre ved en eller være tæt på en. Man hører virkelig mange skrækhistorier om folk, der bliver behandlet dårligt.«
Poul Petersen, 50 år - fanget i Spanien
»Tanken om at skulle være i en bus med mulige smittede, gå igennem tre lufthavne og sidde seks timer i et fly med andre, der kunne være smittet... Faren for smitte er for stor til, at jeg vil rejse.«
Poul Petersen tog for cirka tre måneder siden til Puerto Rico på Gran Canaria for at nyde varmen og de smukke omgivelser.
Men drømmen om en ferie i solen ændrede sig hurtigt til et mareridt.
Da Spanien langsomt begyndte at lukke ned, valgte han at give det tid for at se, om situationen ville ændre sig til det bedre.
Det gjorde det ikke, men som han selv siger: ‘Det er jo samme historie i Danmark'.
»Om jeg skal være spærret inde i mit hjem på Bornholm eller om det er her, valget er ikke så svært. Og så føler jeg, de har godt styr på coronavirusen her i Spanien,« siger han.
Dog er det ikke så slemt, forklarer han.
Poul Petersen har nemlig arbejdet til søs i 15 år, hvor man jo også opholder sig på meget lidt plads i meget lang tid.
Alligevel fylder savnet til familie og venner.
»Ud over bekymringerne om familien hjemme i Danmark har jeg det godt. Jeg taler dagligt med de gamle og sikrer mig, at de har det godt og omvendt,« siger han.
Lige nu er han ikke bekymret for fremtiden - men han ved, at bekymringen kan komme.
»Hvad fremtiden bringer, kan vi kun gisne om. Hvad mon morgendagen bringer?«
Men Poul Petersen, Alexander Grue Werth og Yeshe Moros er langtfra de eneste, der er fanget i udlandet. B.T. har blandt andet talt med Nicolai Akte, der er fanget i Davao på Filippinerne og konstant kæmper med aflyste fly og hårde restriktioner. Der er også Søren Friis Larsen, der lige nu er i Egypten, hvor han blandt andet må leve med, at der bliver råbt 'corona' efter ham.
Udenrigsministeriet oplyste fredag til B.T, at cirka 1.000 danskere fortsat er strandede rundt omkring i verden.
Kender du nogen, der fortsat er fanget et sted i verden? Så hører B.T gerne fra dig - skriv til nawe@bt.dk eller ammo@bt.dk.
