Næsten 60 dage har Søren Friis Larsen befundet sig i Egypten. Han tog afsted samme dag, som samtlige danske medier kunne fortælle, at den første person var bekræftet smittet med coronavirus i Danmark.

Efter flere forsøg på at finde en rute hjem, så har han nu besluttet at blive.

»Jeg vil ikke kalde det at give op, men jeg kan og ønsker ikke at fortsætte min tur, og jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal være en del af det danske samfund længere,« siger han og fremstammer noget, der minder om grin.

Det skræmmer ham, hvordan situationen har udviklet sig i Europa.

Det vil være meget svært for mig at komme hjem til alle de regler og folk, der hamstrer toiletpapir. Her har folk ikke engang råd til det.
Søren Friis Larsen

I den egyptiske by Luxor, hvor han bor på et lille hus hos en familie, som han betaler 44 kroner til om dagen, holder ingen afstand, ingen bærer mundbind og det er næsten umuligt at få øje på en flaske håndsprit.

»Det befinder jeg mig egentlig ret godt i,« siger han og forklarer, at han gør sit bedste for at holde afstand til byens befolkning.

Han forestiller sig, at isolationen og situationen hjemme i Danmark vil være en stor udfordring for ham.

»Det vil være meget svært for mig at komme hjem til alle de regler og folk, der hamstrer toiletpapir. Her har folk ikke engang råd til det,« siger han.

SørenFriis Larsen har mødt en mand fra Indien, som han lige nu bor sammen med. De er glade for at have hinanden.
SørenFriis Larsen har mødt en mand fra Indien, som han lige nu bor sammen med. De er glade for at have hinanden.

B.T. har før fortalt om 55-årige Søren Friis Larsen i serien ’De strandede danskere’, hvor han blandt andet tog os med rundt i den meget fattige by, som han befinder sig i. Den kan du læse ved at klikke HER.

Søren Friis Larsen er vokset op i Hørsholm i Nordsjælland, hvor han senere fik sig en andelslejlighed, men så bankede frihedslængslen på døren.

Nu har han ikke andet end en god opsparing og tilfredsstillet udlængsel.

Han valgte nemlig at sælge lejligheden og rejse ud i verden.

Søren har intet visum længere, men det skræmmer ham ikke. Paskontoret har ikke åbent og politiet virker ligeglad, forklarer han.
Søren har intet visum længere, men det skræmmer ham ikke. Paskontoret har ikke åbent og politiet virker ligeglad, forklarer han.

Uheldigvis for ham havde coronavirussen samme ambition.

»Ja, så jeg har heller ingen lejlighed at komme hjem til,« forklarer han og siger, at han håber, der er nogen hjemme i Danmark, der vil hjælpe ham.

Det er ikke let at finde et sted at bo, når man befinder sig mere end 5000 kilometer væk.

Og uden lejlighed, hvor går man så i karantæne?

Søren er her blevet inviteret på mad hos en familie i Egypten. Nogen er gæstfrie, mens andre holder sig for munden og råber corona, når de ser ham.
Søren er her blevet inviteret på mad hos en familie i Egypten. Nogen er gæstfrie, mens andre holder sig for munden og råber corona, når de ser ham. Privatfoto

Det er svært for Søren Friis Larsen at finde fordele ved at forlade Egypten.

»Så nu har jeg besluttet, at jeg ikke kommer hjem, før der er noget optimisme at spore hjemme i Danmark.«

For selvom han kan se, at Danmark får færre og færre indlæggelser og faktisk er stolt af den måde, vi har håndteret krisen, så kan han ikke lide, hvordan virussen har påvirket mentaliteten.

»Jeg tror ikke, I har det rart derhjemme lige nu. Jeg tror, I skændes i supermarkederne.«