Spredt over kloden sidder en del danskere, der ikke kan komme hjem.

Af den ene eller den anden årsag nåede de ikke tilbage til fædrelandet, før virus stort set lukkede verden ned og gjorde det vanskeligt at bevæge sig frit.

Mange er allerede blevet hentet hjem med særfly, men Udenrigsministeriet oplyste fredag til B.T., at cirka 1.000 danskere fortsat er strandet rundt omkring i verden.

Nogle af de pågældende har været ramt af ekstremt uheld, mens andre muligvis har været for skødesløse og undervurderet omfanget af den krise, vi stod over for. Men helt ærligt – det var også vanskeligt at forudse den kraft, corona ville ramme vores samfund med, da regeringen 13. marts meddelte, at vores grænser ville lukke dagen efter, og rådede alle danskere i udlandet til at komme hjem hurtigst muligt – med mindre de havde bopæl i udlandet.

Uanset hvad, så har Danmark i mellemtiden forvandlet sig voldsomt.

For få måneder siden var det utænkeligt, men nu er det blevet en del af vores hverdag herhjemme: Vi holder afstand i køen i supermarkedet, hvor vi kigger på ekspedienten gennem et skjold af plastik. De ældste skolebørn er ikke i skole, men slider med lektierne hjemme. Der er nu også steder i hovedstaden, hvor man ikke må tage ophold. Vores ældste familiemedlemmer ser de fleste af os yderst sporadisk – hvis vi overhovedet ser dem.

Tilsammen har alle corona-foranstaltningerne, store som små, vendt op og ned på vores samfund trin for trin. Selv om det er gået stærkt, har forandringerne ligheder med oplevelsen af at gå hver dag sammen med sine børn, for så en dag pludselig at konstatere, at de er blevet kæmpestore – nærmest uden at man opdagede det undervejs.

Danskerne i udlandet har ikke oplevet forandringerne trin for trin og ville nok tabe kæben, hvis de kom hjem i morgen. Men det er nok klart at foretrække frem for slet ikke at kunne komme hjem.

Flere oplever det, naturligt nok, som ganske ubehageligt at være på afstand – langt væk fra det kendte og med usikkerhed, i forhold til hvornår man kan komme retur.

B.T. er altid med dig – også hvis du er fanget i udlandet og ikke kan komme hjem. Derfor skriver vi også om 'De strandede danskere' som Poul Petersen i Puerto Rico og Søren Friis Larsen i Egypten. Alexander Grue Werth, der er fanget i Vietnam, og Yeshe Moros, der ikke kan komme hjem fra Indien.

Hvis du sidder et sted ude i verden og har en historie, du mener, andre skal kende til, hører vi gerne fra dig.

Det gælder også, hvis du kender nogen, det er sket for. Vi glemmer ikke de strandede danskere.

Skriv til nawe@bt.dk eller ammo@bt.dk.