Lyt til artiklen

Vivian Anita Alexandru vil have oprejsning.

»Det vigtige for mig er, at man kan bruge den her sag til at få kigget på, hvor grænsen for politiets arbejde går,« siger hun.

Den 29-årige lærerstuderende er den kvinde, der midt i marts blev anholdt for på Facebook at have delt et billede af en brændende dukke påklistret både statsminister Mette Frederiksens ansigt samt teksten 'hun må og skal aflives'.

Hun blev sigtet for at have truet den socialdemokratiske statsminister, men sagen blev siden droppet, og Østjyllands Politi har meddelt, at man ikke vil gøre mere ved sagen – men Vivian Anita Alexandru er ikke helt færdig.

Vivian Anita Alexandru har tidligere været aktiv i demonstrationer mod regeringens coronapolitik.
Vivian Anita Alexandru har tidligere været aktiv i demonstrationer mod regeringens coronapolitik. Foto: Privatfoto
Vis mere

Hun vil nu køre en erstatningssag mod Østjyllands Politi for på den måde at få sat en streg under, at betjentene ikke overholdt loven under ransagningen af hendes hjem.

»At sigtelserne er blevet frafaldet viser jo også, at de ikke havde grundlag for at behandle mig på den måde, de gjorde. Der er sket en form for menneskerettighedskrænkelse. De har tolket mig til at være faretruende, og dermed har de skabt deres egne regler for, hvordan de skulle anholde mig,« siger Vivian Anita Alexandru.

Ifølge hendes forklaring ankom politiet til hendes lejlighed i Brabrand ved Aarhus søndag 14. marts. Her gik de ind i hendes hjem og ransagede det uden dommerkendelse. Østjyllands Politi har selv erklæret, at der blev begået 'fodfejl', fordi der manglede en ransagningskendelse og 'skriftlig samtykke'.

Vivian Anita Alexandra forklarer desuden, at hun udelukkende udleverede mobil og computer samt koder hertil, fordi betjentene sagde, at de ville få adgang til indholdet uanset hvad. Hun føler heller ikke, at hun fik oplyst sine rettigheder.

Vivian Anita Alexandru med sine børn, Marisa på et år og Mira på tre år.
Vivian Anita Alexandru med sine børn, Marisa på et år og Mira på tre år. Foto: Privatfoto
Vis mere

Ifølge hendes advokat, Jonas Christoffersen, er den mulige erstatning 'ikke noget, hun bliver rig af', men det er heller ikke pointen med det klagebrev, der sandsynligvis er klar i begyndelsen af næste uge.

»Jeg mener, at det, de har gjort, er ulovligt,« konstaterer Jonas Christoffersen og begrunder videre:

»De siger grundlæggende, at de burde have haft en dommerkendelse, men at hun frivilligt accepterer og samtykker i ransagningen efterfølgende. Jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor frivilligt det egentligt var. De går ind i hendes opgang og op på hendes repos, hvor hun står – og her er der en rød streg, for her starter hendes bolig. Hvis de skal ind og hente noget på den anden side, skal de have en ransagningskendelse,« siger advokaten:

»Og så skal de vejlede hende om hendes rettigheder. Og når de ikke gør det, er det ulovligt, og så kan de ikke bare sige, at det er en frivillig handling fra borgerens side, når hun under reelt pres afleverer telefonen. Som de i øvrigt først tager ud af hånden på hende for at stoppe den videooptagelse, hun er ved at lave. Det er heller ikke nok bare at sige, at det skulle have været skriftligt. Grundproblemet starter hjemme på kontoret. Her skulle de have tænkt sig om og sagt: 'Hvad skal der til, for at vi kan få telefon og computer?' Svaret er, at det kræver en dommerkendelse. Og hvis de var gået ned til dommeren, er jeg ret sikker på, at vedkommende havde sagt, at det ikke kan lade sige gøre på det grundlag.«

På grund af de skærpede strafferammer for coronarelateret kriminalitet kunne Vivian Anita Alexandra i retten have risikeret en straf på op til 16 års fængsel. Dobbelt op. Hun er selvfølgelig glad for, at Østjyllands Politi ikke vil gøre mere ved sagen, men hun føler, at hun som en del af det, hun selv kalder modstandsbevægelsen mod regeringens coronapolitik, har fået færre rettigheder.

Og det vil hun gerne have tydeliggjort.

»De kom ind i mit hjem, og det er kun heldigt at mine to børn ikke var hjemme. Det er faktisk et stort traume, jeg har oplevet. Også ved at have fået at vide, at jeg måske ikke ville se mine børn vokse op på grund af 8-16 års fængselsstraf. Det føler jeg egentlig er blevet undervurderet,« siger hun.

Fortryder du, at du lagde det billede ud?

»Nej, og det ikke mindst fordi sagen er blevet droppet. Derfor vil jeg aldrig fortryde det, for det har skabt opmærksomhed omkring et vigtigt emne. Det har forhåbentlig synliggjort endnu mere, hvordan vi bliver fejlfortolket, og hvordan vores ytringer omkring corona bliver betragtet som skadelige for samfundet, når vi bare vil gøre det bedre for vores børns fremtid.«

Men det kunne man jo også kommunikere uden at bruge sådan et billede af Mette Frederiksen?

»Jeg har prøvet at kommunikere i næsten et halvt år. Vi har demonstreret, vi har gjort alt. Jeg burde jo have den samme rettighed til at dele informationer som journalister eller politikere har uden at få besøg af politiet. Det sker mere og mere i samfundet, at folk viser modstand, men politikere ignorerer det fuldstændig. Det eneste, de siger, er, at vi har ytringsfrihed, for vi kan demonstrere. Og når vi så demonstrerer, bliver vi straffet for de mindste ting. De venter bare på at finde noget at kunne bruge mod os.«

I forbindelse med frafaldelsen af sigtelsen 26. marts lød det fra politidirektør ved Østjyllands Politi, Kirsten Dyrman, om Vivian Anita Alexandrus møde med ordensmagten:

»Jeg kan sagtens forstå, hvis det har været en ubehagelig oplevelse for hende, og jeg er glad for, at sagen så hurtigt blev afgjort,« lød det fra politidirektøren.

B.T. har videre spurgt Østjyllands Politi, om sagen har fået konsekvenser i forhold til, hvordan politiet i fremtiden vil agere i forbindelse med besøg i borgeres hjem ved eksempelvis ransagninger. Her lyder det i et skrifligt svar:

'Politiet foretager jævnligt ransagninger i private hjem i forbindelse med aktuelle sager, hvor mistanke- og kriminalitetskravet er opfyldt. Ransagning i private hjem skal som hovedregel ske efter dommerkendelse, men i særlige tilfælde kan der ransages på øjemedet. I så fald kan der anmodes om, at ransagningen bliver indbragt for retten inden for 24 timer. Det beror altså på en konkret vurdering af sagens karakter, hvilket regler politiet skal følge, og politiet har hele tiden opmærksomheden rettet imod at efterleve reglerne. I den konkrete sag er det en fejl, at der ikke blev indhentet en ransagningskendelse, og det har vi beklaget og taget til efterretning.'