Den engelske. Den brasilianske. Den sydafrikanske. Den indiske variant.

Næsten daglig hører vi om nye mere smitsomme coronavirus-varianter, der lukker samfund ned på stribe. Men herhjemme sikrer førende dansk forskning, at mutationerne ikke får lov at sprede sig.

Faktisk er det kun fire til fem lande i verden, der har en tilstrækkelig fintmasket overvågning af mutationer. Og Danmark er heriblandt.

Det viser tal fra den officielle hjemmeside for coronaindsatsen i hele verden, covidcg.org.

Det tager cirka fire dage at gensekventere en positiv coronaprøve.
Det tager cirka fire dage at gensekventere en positiv coronaprøve. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Vi analyserer over 90 procent af alle positive prøver i Danmark. Hvis vi ser tilbage på de seneste tre til seks måneder, er vi blandt verdens førende,« siger professor på Aalborg Universitet Mads Albertsen.

Han er initiativtager til den danske indsats af analyser af mutationerne – det kalder man for gensekventering.

Af de internationale statistikker fremgår det, at Danmark målt på sekventerede prøver pr. 1.000 smittetilfælde indtager en fjerdeplads efter Island, Australien og New Zealand.

»Island har et af verdens førende firmaer til at foretage gensekventering, og det er et lille land med et meget veludviklet sundhedssystem. Denne pandemi har gjort det klart, hvor få lande der egentlig har det,« siger Mads Albertsen.

Professor Mads Albertsen og hans forskerhold står for at gensekventere positive coronaprøver, så man kan undgå, at mutationer spreder sig i samfundet.
Professor Mads Albertsen og hans forskerhold står for at gensekventere positive coronaprøver, så man kan undgå, at mutationer spreder sig i samfundet. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Flere steder i verden er sundhedsvæsenet bukket under for coronavirus – lige nu er især Indien hårdt ramt, blandt andet fordi en indisk variant af coronavirus har gjort det svært at holde smitten nede.

»Når der er meget virus i omløb, giver det virussen mulighed for at mutere. Men den indiske variant ved vi ikke meget om endnu. De foretager ikke mange analyser af mutationer i Indien, og det betyder jo, at man ikke kan reagere i tide, og at man kommer bagud i forhold til at opdage nye varianter,« siger Mads Albertsen.

EU anbefaler at sekventere 5-10 procent af alle positive prøver. Danmark er med sine over 90 procent langt foran anbefalingerne og overgår lande som for eksempel England, USA og resten af Norden bortset fra Island.

»Vi holder hele tiden øje med, om der opstår nye varianter, så vi kan lave den ekstra smitteopsporing,« siger Mads Albertsen.

I disse uger i Indien bliver over 300.000 mennesker dagligt smittet med coronavirus. Mange mennesker dør, og ligene bliver brændt på bål for at kunne følge med.
I disse uger i Indien bliver over 300.000 mennesker dagligt smittet med coronavirus. Mange mennesker dør, og ligene bliver brændt på bål for at kunne følge med. Foto: TAUSEEF MUSTAFA
Vis mere

Den omfattende sekventering tager op til fire dage. Arbejdet er afgørende for at inddæmme nye mutationer af covid-19, før de når at sprede sig.

»Fire dage er tæt på verdensrekord. Det er svært at gøre hurtigere, når man gør det i stor skala,« siger Mads Albertsen.

Allerede inden prøverne sendes til grundig analyse hos Mads Albertsen og hans forskerteam, kan Statens Serum Institut via deres analyser afgøre, om der er tale om en mulig variant. Derfor går en intensiv smitteopsporing tidligt i gang, selvom om der blot er tale om en mistanke.

Siden marts i år er samtlige positivprøver blevet gensekventeret. På spørgsmålet om, hvorvidt vi kunne have gået i gang noget før, svarer professoren:

»Vi kunne måske have stoppet den britiske variant, men der gik nogle måneder, før England selv blev opmærksom på varianten. Hvis vi 'bare' havde haft den almindelige coronavariant i vores samfund, så havde gensekventeringen det seneste halve år ikke været nødvendig, og vi havde nok haft et mere åbent samfund,« siger Mads Albertsen.

Han forklarer, at andre landes mindre effektive gensekventering i sidste ende kan betyde, at det bliver sværere at holde mutationer ude af Danmark.

»Vi håber, at vaccinationsprogrammet kommer til at slå igennem hen over sommeren, og at vi på den måde kommer foran,« siger han.

Mads Albertsen og hans forskerteam vil gensekventere positive prøver til og med 30. juni i år. Derefter vil opgaven overgå til Statens Serum Institut og regionerne for at få mere tid til forskning igen.

Frem til 30. juni i år vil forskerne gensekventere positive coronaprøver. Herefter bliver det en opgave for regionerne og hospitalerne.
Frem til 30. juni i år vil forskerne gensekventere positive coronaprøver. Herefter bliver det en opgave for regionerne og hospitalerne. Foto: Henning Bagger
Vis mere

På regionernes hospitaler fokuserer man primært på, om virus muterer hos patienter med alvorlige covid-19-infektioner.

Det fortæller overlæge Kristian Schønning fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

»Ved at sekventere prøver fra denne patientgruppe får vi et indblik i, hvordan virus muterer i kroppen, og vi undgår, at særlige virusvarianter spreder sig på hospitalet,« siger han.

Det har tidligere været fremført, at nye varianter måske opstår under langvarige infektioner hos for eksempel i forvejen immunsvækkede patienter.

På Rigshospitalet har man ved hjælp af gensekventeringen fundet frem til, at virus hos de fleste forbliver den samme hele vejen igennem sygdomsforløbet.