CureVac, Novovax, Sputnik.
Sådan lyder navnene på de tre kommende vacciner, vi måske snart skal vænne os til at se som en del af vores hverdag sammen med de andre allerede godkendte vacciner mod covid-19 i Danmark.
B.T. har bedt vaccineforsker og direktør for European Vaccine Institute Ole F. Olesen om at vurdere de kommende vacciner, som Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, lige nu er i gang med at vurdere data på.
»Jeg har ganske store forhåbninger til, at de alle tre virker,« siger Ole F. Olesen.
Han fortæller, at CureVac-vaccinen bygger på såkaldt mRna-teknologi, som er den samme som Pfizer- og Moderna-vaccinen, hvorimod Sputnik-vaccinen minder om det samme princip som AstraZenecas vaccine og vaccinen fra Johnson & Johnson.
»mRNA-teknologien har jo vist sig at være meget effektiv, hvorimod man har mistanke om, at vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca er lidt mindre effektive,« siger han.
Ole F. Olesen forklarer, at vaccinen fra Novovax er en ny type vaccine, der bygger på protein, og at det derfor er svært på samme måde at sige noget om dens effektivitet, selvom de foreløbige resultater fra kliniske forsøg ser lovende ud.
»Men det er en i forvejen afprøvet vaccineteknologi, som man også bruger til eksempelvis vacciner mod kighoste og smitsom leverbetændelse, så derfor er der ganske store forhåbninger til, at den har en effektiv respons,« siger Ole F. Olesen.
Sputnik-vaccinen, der er russisk produceret, er den eneste af de tre vacciner, som allerede er taget i brug i andre lande. Den bruges for eksempel i Rusland, i nogle dele af Sydamerika og i Ungarn, der har købt vaccinen uden at vente på den europæiske godkendelse.
Og selvom Sputnik-vaccinen minder om den samme teknologi som Johnson & Johnson og AstraZeneca, har vaccineforskeren ikke mistet tilliden til den:
»Der har efterhånden været en række uafhængige studier, som viser, at den virker. Vi ved endnu ikke, om der vil dukke lignende sjældne bivirkninger op i form af blodpropper. Det, der til gengæld er interessant ved denne vaccine, er, at der ved Sputnik-vaccinen er en forskel i indholdet af første og andet stik. Det giver en teoretisk mulighed for en bredere og længerevarende beskyttelse,« siger Ole F. Olesen.
Han kan ikke sige, hvilken af de i forvejen godkendte vacciner der vil have den bedste effekt på længere sigt.
»Det er for tidligt at sige endnu,« fastslår forskeren.
Det tager cirka 150 dage for EMA at godkende en coronavaccine. Og med de sjældne bivirkninger i form af blodpropper registreret ved AstraZeneca-vaccinen og mulige bivirkninger i form af blodpropper med Johnson & Johnson kan det måske trække ud:
»Når man laver et review, så tager man altid al tilgængelig viden med i overvejelserne. Derfor vil det selvfølgelig have betydning, i og med at man har set nogle sjældne bivirkninger. Det kan betyde, at producenterne af de tre vacciner kan blive bedt om at indsende yderligere dokumentation og data om deres vacciner,« siger Ole F. Olesen.
Han synes dog generelt, at det er positivt, at vi kan se frem til flere vaccineleverancer:
»Med de tre nye vacciner på banen vil vi måske se en øget konkurrence mellem vaccineproducenterne om at levere flest muligt hurtigst muligt. Så om nogle måneder vil vi nok svømme i vacciner,« siger Ole F. Olesen.
