»Pandemien kan trække ud.«
Sådan siger professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet Flemming Konradsen, efter det i denne uge kom frem, at coronavaccinen fra Johnson og Johnson foreløbig er sat på pause, og AstraZenaca-vaccinen flere steder i Europa kun må gives til ældre.
Læg dertil, at vi herhjemme har taget sidstnævnte helt ud af vaccinationsprogrammet.
Og så tænker du måske, at nogle uger fra eller til herhjemme ikke gør den store forskel, men i lav- og mellemindkomstlande er det mere end bare det. Der kan måske være tale om år, lyder vurderingen:
»Da antagelsen var, at Johnson og Johnson og de mange andre vacciner var tilgængelig, regnede man med, at alle voksne i de fattigste lande var vaccineret ved udgangen af 2023. Det er svært at sige nu, hvor meget det vil blive forsinket,« siger Flemming Konradsen og tilføjer:
»Hvis der frigives en masse doser af AstraZeneca fra de rige lande, og verdens fattigere lande er villig til at bruge dem, så kan det være, at det er os i den vestlige del af verden, der bliver forsinkede. Selvom uligheden i udrulningen af vacciner stadig vil være der.«
De to vacciner Johson&Johnson og AstraZeneca udgør ifølge New York Times over en tredjedel af vaccinerne i det såkaldte covax program, der er sat i verden for at sikre covid-19-vacciner til lav- og mellemindkomstlande.
Her har man i modsætning til Europa ikke mulighed for at skifte leverandør til Pfizer eller Moderna.
Derfor er det altafgørende, at tilliden til vaccinen fortsat er intakt i denne del af verden.
»Det kan være vanskeligt at kommunikere, at risikovurderingen kan være forskellig fra land til land. Hvis du står med tårnhøj smittespredning og en ringe hospitalsstruktur, så kan risikoanalyse tippe ud til en anden side end i for eksempel Danmark. Men det, der måske står tilbage, er: Duer den? Hvorfor skal vi benytte den, hvis den ikke er god nok i Danmark? Og det kan afføde vaccineskepsis, som i forvejen er udbredt mange steder,« siger Flemming Konradsen.
Han fremhæver for eksempel Brasilien som et oplagt sted, hvor man ikke bør skele til de meget sjældne bivirkninger i form af blodpropper, fordi dødeligheden på grund af covid-19 er meget høj, og dermed opvejer fordele ved vaccinen ulemperne.
Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitetscenter, mener heller ikke, at de fattige lande kan tillade sig at vælge og vrage:
»I Danmark befinder vi os i en privilegeret situation, hvor vi har et valg. Men for lavindkomstlande er AstraZeneca et godt valg for dem på grund af den større sygdomsbyrde, og fordi de ikke i samme grad har mulighed for at håndtere epidemien med en nedlukning af samfundet og lønkompensation til dem, der ikke kan arbejde,« siger hun.
Lone Simonsen fremhæver i den forbindelse, at vaccinerne fra Johnson og Johnson og AstraZeneca er billigere end dem fra Pfizer og Moderna og er nemmere at opbevare. Også af disse årsager er det gode vacciner for lavindkomstlande.
»Mit håb er, at man får vaccineret alle midaldrende og ældre, der har høj risiko for alvorlig covid-19, i alle lande, så forskellen mellem rig og fattig ikke bliver så tydelig,« siger hun.
Trods de nu endnu mere dystre fremtidsudsigter for en snarlig afslutning på pandemien grundet udfordringerne med vaccinerne har nogle lande måske stadig et valg, mener Flemming Konradsen.
»Hvis de to vacciner helt bliver hevet ud af markedet, så kunne man forestille sig, at de russiske eller kinesiske vacciner vil vinde større indpas i verdens fattigste lande. Men det er klart, at når Afrika indleder sig på et samarbejde med Kina, så vil det give nogle politiske bindinger, hvor man står til at give en form for modydelse – nu eller på et senere tidspunkt,« siger han.
