På grund af coronapandemien er der for første gang i årtier sket store gennembrud på vaccinefronten. Det betyder, at vi vil være bedre rustet, når nye sygdomme rammer i fremtiden, siger en ekspert.
»Vi vil være bedre klædt på fremover. Det store spørgsmål har været, om den type vaccine, der nu er godkendt, virkede i mennesker, og om de ville danne et immunrespons, som var kraftigt nok. Det ser ud til, at man har fået et ret godt bevis for, at det kan lade sig gøre, og dermed ligger vejen åben for, at man kan bruge samme teknologi mod en lang række smitsomme sygdomme,« siger Ole F. Olesen, direktør for European Vaccine Initiative (EVI).
I de seneste 30 år er der ellers ikke kommet mange nye vacciner på markedet, selv om der har været en masse projekter i gang. Faktisk har udviklingen nærmest været gået i stå.
Ifølge Ole F. Olesen skyldes det, at meget medicinsk forskning er drevet af industrien og de dertil hørende økonomiske interesser.
Han vurderer, at 80 procent af de investeringer, som bruges til forskning og udvikling af lægemidler og vacciner, kommer fra private investeringer. Resten kommer fra offentlig forskningsstøtte og velgørende fonde.
»En vaccine får man typisk en eller to gange, og så beskytter den i længere tid, nogle gange hele livet – hvorimod hvis man udvikler en pille, man skal tage hver dag over en længere periode, så giver det typisk en højere indtægt. Og så er det selvfølgelig sådan, at når der er tale om private investeringer, så ser de meget på, hvor meget de får ud af det i sidste ende. Derfor har interessen for at udvikle nye vacciner ikke været så stor,« siger Ole F. Olesen.
Siden det gik op for verdenssamfundet, at coronavirus nok ikke lige med det samme forsvandt, er offentlige og private investorer strømmet til for at hjælpe forskerne til at udvikle vacciner mod det omsiggribende virus.
Den intensive forskningsindsats har betydet, at nogle lande allerede i begyndelsen af december begyndte at vaccinere, mens vi i Danmark tog hul på at vaccinere risikogrupper og ansatte i sundheds- og plejesektoren 27. december.
Vaccinen, som lige nu bruges i Danmark, kommer fra BioNTech/Pfizer og bygger på såkaldt rna-teknologi.
Det betyder, at vaccinen indeholder en lille kodestrimmel, som får kroppens celler til at danne et antigen, som ligner et protein fra coronavirus. Det stimulerer kroppens immunforsvar, så det kan genkende og beskytte sig mod virus, hvis den senere møder det.
Den næste vaccine, som forventes godkendt i starten af januar og er fra Moderna, bygger på samme teknologi. Vaccinerne har en effektivitet på op mod 95 procent, hvilket er meget højt.
»Allerede før covid-19 fandtes de nye teknologier, men det var meget begrænset med investeringer, fordi de store firmaer var meget skeptiske. Teknologien har været afprøvet før, men ikke i så stor skala, og det er ikke lykkedes at udvikle en vaccine for mennesker før nu. Fordelen er, at det er en utrolig fleksibel teknologi, og når først man ved, den virker, så kan man forholdsvis hurtigt og billigt modificere den og lave nye vacciner,« siger Ole F. Olesen.
Det betyder for eksempel, at vaccineproducenterne – om nødvendigt – hurtigt vil kunne justere vaccinen, så den passer til nye varianter af virusset.
