En særlig mutation af coronavirusset, der indtil nu er fundet omkring 1.600 prøver af i Danmark, bekymrer Statens Serum Institut. Men eksperter maner til besindighed.

Tirsdag meddelte Statens Serum Institut, at mutationen N439K har vist tegn på nedsat følsomhed over for neutraliserende antistoffer.

»Der er bekymring for, hvor effektiv en vaccine vil være over for N439K,« sagde afdelingschef Tyra Grove Krause i en pressemeddelelse og tilføjede, at det derfor er relevant at holde øje med, hvor udbredt smitten med denne variant er i Danmark.

Men bekymrede skal vi altså ikke være, fastslår to eksperter, som B.T. har talt med.

Jeg mener, at Statens Serum Institut (SSI) skaber unødig utryghed. Det er ikke noget egentlig videnskabeligt belæg for bekymring om vacciners virkning.
Ole Ole F. Olesen, ph.d og professor i Global Sundhed, Københavns Universitet

»Selvfølgelig skal vi holde øje med mutationen, men det er at presse citronen at sige, at vi skal være bekymrede,« siger professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet Rune Hartmann

Nyheden om den nye coronavariant kommer i kølvandet på, at 30 lande har lukket luftrummet ned af frygt for spredning af endnu en mutation i området i og omkring London.

»Man skal prøve at bringe den samlede mængde smitte ned. Når man gør det, nedbringer man også mængden af nye mutationer. Og hvis nogle mutationer skulle slippe uden om vaccinen, så er meget nemt at tilpasse en ny vaccine på grund af den teknologi, den er baseret på,« siger Rune Hartmann.

Netop dette bekræfter administrerende direktør i BioNTech Ugur Sahin ifølge CNN.

En lang række europæiske lande har lukket ned for rejsende fra England af frygt for en ny mutation af coronavirus. Nu viser det sig, at en anden variant er fundet i Danmark. Den skal vi dog ikke være bekymrede for, siger en dansk ekspert.  
En lang række europæiske lande har lukket ned for rejsende fra England af frygt for en ny mutation af coronavirus. Nu viser det sig, at en anden variant er fundet i Danmark. Den skal vi dog ikke være bekymrede for, siger en dansk ekspert.   RONALD WITTEK

»Vi må ikke glemme, at vi stadig har muligheden for – hvis nødvendigt – at justere vaccinen, så den passer nøjagtigt til denne nye variant af virusset,« siger han.

De første vacciner, vi får, er baseret på den såkaldte mRNA-teknologi, hvor vaccinen indeholder en lille kodestrimmel, som får kroppens celler til at danne et antigen, som ligner ny coronavirus. Det stimulerer kroppens immunforsvar, så det kan genkende og beskytte sig mod virus, hvis den senere møder det.

»Og den kode kan man let ændre,« siger Rune Hartmann.

Det store spørgsmål er nærmere, om en ændring af vaccinens kode også vil kræve en større godkendelse af vaccinen, som vi er vidne til i disse dage og uger rundt om i verden, mener professoren:

Der er brugt mange forsøgsdyr i udviklingen af nye vacciner til at bekæmpe coronavirus med. Vaccinerne kan tilpasses mutationerne, siger flere eksperter.
Der er brugt mange forsøgsdyr i udviklingen af nye vacciner til at bekæmpe coronavirus med. Vaccinerne kan tilpasses mutationerne, siger flere eksperter. MLADEN ANTONOV

»Ved influenzavaccinen foretager man jo hvert år ændringer, fordi virusset hele tiden ændrer sig. Dér kræver man ikke en ny godkendelse. Om det også vil gælde coronavaccinerne, er noget af det, vi bliver klogere på senere hen,« siger Rune Hartmann.

En anden ekspert, Ole F. Olesen, ph.d. og professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet, deler Rune Hartmanns betragtninger:

»Jeg mener, at Statens Serum Institut  (SSI) skaber unødig utryghed. Det er ikke noget egentlig videnskabeligt belæg for bekymring om vacciners virkning. Der er så vidt vides kun lavet et enkelt studie, hvor man har undersøgt følsomheden af mutationen over for menneskelige antistoffer. Det er samme studie, som SSI refererer til. Dette studie viste, at N439K havde en smule nedsat følsomhed over for antistoffer, men kun omkring trebold, hvilket formentlig er helt uden betydning i forhold til vacciners virkning,« siger han.

Han fremhæver desuden, at mutationen ikke er ny, men at den har været kendt længe og er fundet i mange europæiske lande: Storbritannien, Rumænien, Tyskland, Norge, Frankrig, Irland, Tjekkiet med flere.

»Der har ikke været tegn på, at den er mere smitsom eller farligere end normal 'covid-19',« siger han.