Efter planen skal danske børn og unge tilbage i klasselokalerne 5. januar.
Men her kort før nytår er der skabt tvivl om, hvorvidt det er en god idé.
Både Statens Serum Institut (SSI) og Danmarks Lærerforening har udtalt, at genåbningsplanen for skoleeleverne ser »rigtig svær ud«.
Men den konklusion er for voldsom, mener vaccineekspert.
»Når jeg hører den diskussion, så bliver jeg først og fremmest bekymret på børnenes vegne. Skolelukninger gør væsentligt mere skade end gavn,« fastslår Frederik Schaltz-Buchholzer, læge og vaccineforsker på Klinisk Institut ved Syddansk Universitet.
Han mener ikke, at skolelukninger – ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv – giver særlig stor effekt.
»Det er meget tvivlsomt, hvor meget man vinder på den lange bane i forhold til at forhindre smittespredning.«
Det er især SSIs fokus på den lave vaccinetilslutning blandt skolebørn, der får vaccineforskeren til at reagere.
»Vi vil helt klart gerne have vaccinetilslutningen blandt skolebørnene højere op, for det er det, der skal til, for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid, hvor vi får meget mere smittespredning med omikron,« lød det tirsdag fra Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, i et interview med DR.
Den målsætning overser dog en helt central pointe.
Frederik Schaltz-Buchholzer påpeger, at bare ifølge SSIs egne tal, så er det mindst 23 procent af de yngste danskere, der allerede har været smittet.
Dertil kommer et ifølge ham »betydeligt« mørketal.
»Der er jo hele skoleklasser, hvor størstedelen har været smittet. Og vi ser samtidig, at vaccinerne ikke i samme grad er effektive mod omikronvarianten,« siger Frederik Schaltz-Buchholzer.
Han maner derfor til besindighed, inden man udvider skolelukningen – og dermed lægger yderligere pres på børnenes trivsel.
Ifølge SSI er 38,5 procent af børnene mellem 5 og 11 år blevet vaccineret med første stik, og bare 1,3 procent er færdigvaccineret.
Onsdag blev der samtidig slået rekord med intet mindre end 23.228 bekræftede smittetilfælde.
SSI har tidligere i december anslået, at smitten inden nytår kunne komme helt op i nærheden af 45.000 daglige tilfælde.
»Indlæggelsestallene, som er den vigtigste parameter, ligger i den laveste ende af SSIs estimater, og hvis vi ser på tidligere genåbninger af skolerne, så var der ikke den smitteeksplosion, som man havde frygtet,« konstaterer Frederik Schaltz-Buchholzer.
Han mener, at data og ikke unødig bekymring bør afgøre skolernes genåbning.
»Folk er vaccineret og beskyttet mod svær sygdom og død. Data fra flere lande peger på, at vi står med en mildere variant, og vi har bedre behandlingsmuligheder i dag end sidste vinter. Indlæggelserne, især på intensiv, er steget noget, men de har ikke fulgt med den eksplosive vækst i smittetallene.«
»At fastholde nedlukninger af skolerne med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge med begrænset effekt ville virkelig være en overreaktion. Vi står et bedre sted i dag, end vi gjorde for et år siden, og vi skal vænne os til at fokusere
mindre på de daglige smittetal,« siger Frederik Schaltz-Buchholzer.
Politisk virker der dog heller ikke til at være umiddelbar opbakning til at holde skolerne lukket længere end til 5. januar.
»Jeg ser overhovedet ikke for mig, at børnene ikke skal i skole. Jeg har indtil videre ikke set indikationer på, at vi ikke skal genåbne skolerne«, lød det tidligere i dag fra Kirsten Normann Andersen, SFs sundhedsordfører og formand for Folketingets Epidemiudvalg.
Eleverne blev sendt tidligt på juleferie 15. december efter anbefaling fra Epidemikommissionen.
Det skete sideløbende med genindførelsen af en stribe restriktioner – herunder lukning af nattelivet og krav om mundbind flere steder.
