Onsdag aften måtte danskerne lytte med på et historisk pressemøde. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), tog de tunge skyts i brug i kampen mod coronasmitte.

Her fremlagde hun en række tiltag, der skal forhindre befolkningen i at være for tæt på hinanden og på den måde undgå smitten. Fredag kom der endnu flere tiltag.

Denne gang gik det ikke kun ud over forsamlingsfriheden, men danskernes mulighed for at rejse ud af Danmark, og omverdenens mulighed for at rejse ind.

Rettere sagt var det Mette Frederiksens første skridt mod at lukke Danmark ned. En nedlukning, der nu er i fuld gang:

Danmark lukker ned pga af Corona-virus. Her er det et metrotog på vej mod lufthavnen mandag d. 16. marts 2020. Foto: Bax Lindhard/Scanpix
Danmark lukker ned pga af Corona-virus. Her er det et metrotog på vej mod lufthavnen mandag d. 16. marts 2020. Foto: Bax Lindhard/Scanpix Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Et af de første tiltag, statsministeren præsenterede, var en anmodning til danskerne om, at vi skal undgå offentlig transport i myldretiden, og at der fremadrettet kun må være passagerer med i busser og tog, der alle kan sidde ned.

Altså ingen stående passagerer.

Danmark lukker ned pga af Corona-virus. Her er det Københavns Lufthavn hvor der var få gæster og god afstand, mandag d. 16. marts 2020. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Danmark lukker ned pga af Corona-virus. Her er det Københavns Lufthavn hvor der var få gæster og god afstand, mandag d. 16. marts 2020. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det blev også tydeliggjort, at vi alle skal holde afstand til hinanden generelt. Fredag for halvanden uge siden lød meldingen, at vi ikke må samles mere end 1.000 mennesker i en forsamling.

Onsdag i sidste uge var det reduceret til blot 100 mennesker.

Danmark lukker ned pga af Corona-virus. Her er det Københavns Lufthavn hvor der var få gæster og god afstand, mandag d. 16. marts 2020. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Danmark lukker ned pga af Corona-virus. Her er det Københavns Lufthavn hvor der var få gæster og god afstand, mandag d. 16. marts 2020. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Løbende er Udenrigsministeriets rejsevejledninger blevet strammet.

Nu lyder det, at vi ingen steder bør rejse hen, med mindre det er strengt nødvendigt.

Den danske grænse ved Helsingør lørdag den 14. marts 2020. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Den danske grænse ved Helsingør lørdag den 14. marts 2020. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Mette Frederiksen meddelte fredag aften, at alle landets grænser lukker lørdag klokken 12:00.

Grænsekontrollen løber til og med 13. april, og alle udlændinge uden anerkendelsesværdige formål i Danmark vil i den periode blive afvist ved grænsen.

Den danske grænse ved Helsingør lørdag den 14. marts 2020. Statsministeren meddelte på et pressemøde fredag aften, at alle landets grænser lukker lørdag klokken 12:00. Foto: Bax Lindhardt
Den danske grænse ved Helsingør lørdag den 14. marts 2020. Statsministeren meddelte på et pressemøde fredag aften, at alle landets grænser lukker lørdag klokken 12:00. Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det er alle grænser, store som små, der ikke må krydses af udlændinge, der vil ind i Danmark.

Et anerkendelsesværdigt formål er for eksempel, hvis du bor eller arbejder i Danmark, eller du er lastbilchauffør, der transporterer varer frem og tilbage over grænserne.

Derfor har regeringen oprustet med grænsepoliti, og ALLE bliver tjekket.

Om der kommer flere tiltag, ved vi ikke endnu, men Mette Frederiksen har ikke afvist, at det er en mulighed.