Vi tror ikke, den virker, og vi er skeptiske over for sikkerheden.
Over halvdelen af alle danskere har stadig ikke appen Smittestop på deres telefoner, viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.
Coronavirussen breder sig både i Danmark og resten af verden. De daglige smittetal er nervepirrende læsning, og statsministerens pressemøder er efterhånden en Steven King-gyser værdig.
Ingen er længere i tvivl om, at vi står midt i en verdensomspændende pandemi, og at smitteopsporing i den forbindelse er et af de afgørende våben til at bryde smittekæderne.
Derfor har Sundhedsstyrelsen udviklet appen Smittestop, hvor du får en besked, hvis du har været i tæt på en person med corona i mere end 15 minutter.
Men over halvdelen af danskerne har ikke installeret appen på deres telefoner.
Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA, som har fået Userneeds til at spørge 2.000 danskere i alderen 18 til 70 år, om de har downloadet appen.
De, der ikke har, er desuden blev spurgt om, hvorfor.
Hele 52 procent af de adspurgte svarer, at de ikke har hentet app'en.
Af dem svarer 36 procent, at de ikke tror, at den virker ordentlig.
31 procent har ikke tillid til, at deres data bliver opbevaret rigtigt.
Resultatet kommer ikke bag på Kåre Løvgren, som er it-teknisk talsmand i IDA.
Han hæfter sig især ved, at mange udtrykker bekymring for, hvorvidt deres personlige data bliver håndteret sikkert.
»Jeg tror, at danskerne havde taget bedre mod en digital smitteopsporing, hvis vi havde udviklet vores egen kritiske infrastruktur i stedet at læne os op ad amerikanske virksomheder,« siger han med henvisning til, at appen bygger på løsninger udviklet af Google og Apple.
IDAs it-ekspert forklarer, at Sundhedsstyrelsen kort efter lanceringen måtte ændre den oprindelige plan for, hvordan indsamling og lagring af data skulle håndteres.
I første omgang ville myndighederne lagre al data på en central server, men Ingeniørforeningen og andre organisationer påpegede, at det kunne give problemer med persondatasikkerheden. Derfor skiftede man ifølge Kåre Løvgren til en bluetooth-teknologi, som indeholder bedre mulighed for anonymisering, da data lagres decentralt på de enkelte telefoner.
»Men det ændrer jo ikke ved, at den lidt klodsede start har påvirket mange til ikke at downloade den, siger han.
I løbet af efteråret har både B.T. og andre medier skrevet om tilfælde, hvor smittede eller deres nærkontakter har oplevet, at appen ikke virkede.
En af dem var tidligere borgmester i København Pia Allerslev, som oplevede, at hendes nære kontakter ikke blev alarmeret via appen, da hun blev smittet i september.
Og den slags historier kan også have haft en indflydelse på danskernes lyst til at tage appen til sig, mener Kåre Løvgren.
»Der har været en del tekniske udfordringer, og eksempler på at den ikke har virket optimalt, og senest er det kommet frem, at appen ikke virker på Android telefoner. I bedste vil appen kunne
understøtte den manuelle smitteopsporing, og i værste fald giver den en masse falske positiver og en masse falske negativer. Det kan skabe både unødvendig nervøsitet eller falsk sikkerhed,« siger han.
Epidemiolog Lone Simonsen sagde i sidste uge til DRs program Detektor, at 3,4 millioner danskere skal downloade appen, før det virkelig »batter noget.«
Sundhedsministeriet oplyser til B.T., at de senest tal viser, at godt to millioner danskere nu har hentet appen.
Ministeriet håber, at endnu flere vil hente appen, men har ikke et mål for, hvor mange de forvente skal bruge den. Man hæfter sig i stedet ved, at appen allerede har været med til at bryde smittekæder og dermed forhindre, at smitten spreder sig.
I forhold til sikkerheden og borgernes bekymring over at bruge appen, lyder det i et skrifteligt svar fra ministeriet:
»App'en har været igennem en omfattende sikkerhedstest inden lanceringen.«
