Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Spritten ligger død. Gigaprojektet i havnekanten i Aalborgs Vestby er stødt på Limfjordens grund, og siden maj er der ikke lagt så meget som en mursten, alt imens forbipasserende aalborgensere undrer sig.

Nu kommer flere fremtrædende eksperter samt idémanden bag hele projektet, Martin Nielsen, med en opsigtsvækkende og barsk kritik.

Martin Nielsen går så langt som til at kalde Aalborg Kommune og forvaltningens ageren for »flirten med korruption«. Og han står ikke alene. Ud over professorer, har også byrådsmedlemmer sammenlignet kommunens metoder med mafiaen:

»Jeg er selvfølgelig dybt ulykkelig over at se, at det særlige sted, jeg har kæmpet for i mere end otte år, ødelægges af ulovligheder, kammerateri og sammensværgelser,« siger Martin Nielsen.

Martin Nielsen, idémand bag hele Spritten, føler sig groft forskelsbehandlet af kommunen.
Martin Nielsen, idémand bag hele Spritten, føler sig groft forskelsbehandlet af kommunen.
Vis mere

Hele humlen handler om udbygningsaftaler – også kaldet studehandler – hvor Martin Nielsen mener, kommunen spiller ham ud mod den aalborgensiske byggekonge A. Enggaard.

Martin Nielsen har følt sig hårdt presset af kommunen til at indgå en aftale. Ellers ville prestigeprojektet kuldsejle.

»De, der betaler mest til kommunen i en – i anførselstegn – 'frivillig' aftale, får mest værdi i forhold til både byggeretter, dispensationer, hurtige lokalplaner og meget mere. I A. Enggaards tilfælde meget mere i værdi end det, de betaler i udbygningsaftalen. I min verden ligner det korruption,« siger Martin Nielsen.

En udbygningsaftale er en aftale, der kan laves i forbindelse med en lokalplan. Her får bygherren mulighed for at bygge mere end aftalt i første omgang – flere byggeretter – mod at betale for en infrastruktur, som det ellers var kommunen, der skulle have betalt for. Bygherren skal dog selv opfordre til at betale for kommunens arbejde, mens kommunen og byrådet skal vedtage, hvor mange byggeretter, der gives til entreprenøren. Jo flere byggeretter, jo flere boliger og jo flere penge.

På spritgrunden er det klimasikring af havnekajen, forbedring af området ved Kulpladsen samt lyskryds, der er foreslået som udbygningsaftaler.

Martin Nielsen i en af de haller, hvor der ikke er blevet gjort noget siden maj måned.
Martin Nielsen i en af de haller, hvor der ikke er blevet gjort noget siden maj måned.
Vis mere

B.T. kan nu afsløre dokumenter, som stærkt problematiserer kommunens metoder. Og hvordan kommunen tilgodeser én særlig bygherre, nemlig A. Enggaard.

Et af eksemplerne er havnekajen, hvor Spritten A/S' andel var tre til fire procent. Men her mente kommunen, at Spritten A/S skulle bidrage med ti procent af udgifterne – selvom det er A. Enggaards område, der får mest ud af klimasikringen. Senere, på området omkring Kulpladsen, skulle Martin Nielsen og A. Enggaard bidrage med lige meget – over 3,3 millioner kroner hver, selvom det er Enggaard, der har tre fjerdedele af byggeretterne.

Et lignende tilfælde er Aalborgs Godsbaneområde, hvor det er Torben Nielsen og TN Udvikling, der skal betale for udgravningen af Østerå – men det skal A. Enggaard ikke, selvom han også her har boliger lige så tæt op ad åen som den anden bygherre. To tilfælde, samme forskelsbehandling.

Martin Nielsen er utilfreds med 'lokumsaftalen' – som udbygningsaftalerne også omtales – der giver milliardforetagendet A. Enggaard langt flere byggeretter og dermed også endnu flere millioner, end Martin Nielsen får ud af aftalen. Martin Nielsen og Spritten A/S, som han står bag, har derfor bremset projektet ved Ankestyrelsen, fordi de mener, kommunen har taget første skridt til aftalerne – og det er ulovligt.

Tiden har stået stille for Martin Nielsen og hans livsværk i Aalborgs gamle sprithaller.
Tiden har stået stille for Martin Nielsen og hans livsværk i Aalborgs gamle sprithaller.
Vis mere

Kommunens ageren undrer også en ekspert:

»Jeg synes, kommunens tekniske forvaltning og deres folk passende kunne få et virksomhedsøkonomikursus.«

Sådan siger professor emeritus og en af Aalborg Universitets grundlæggere, Poul Israelsen, til B.T. Som ekspert i økonomistyring har han i september regnet på, hvad både Martin Nielsen og A. Enggaard får ud af de mulige udbygningsaftaler på Spritten.

I en vurdering fra september, som B.T. har fået indsigt i, vurderer professor emeritus Poul Israelsen fra Aalborg Universitet økonomien i udbygningsaftalerne på Spritten. »I alle tilfælde er resultaterne væsentligt bedre for AE (A. Enggaard, red.),« skriver han.
I en vurdering fra september, som B.T. har fået indsigt i, vurderer professor emeritus Poul Israelsen fra Aalborg Universitet økonomien i udbygningsaftalerne på Spritten. »I alle tilfælde er resultaterne væsentligt bedre for AE (A. Enggaard, red.),« skriver han.
Vis mere

Af Poul Israelsens beregninger kommer de to udbygningsaftaler 'i alle situationer' A. Enggaard væsentligt mere til gavn end Martin Nielsen.

»I det her tilfælde kommer man til at overkompensere den ene part fem gange mere end egentlig nødvendigt. Det er voldsomt,« siger Poul Israelsen.

Faktisk vil Martin Nielsen tabe op mod 3,4 millioner kroner, mens A. Enggaard på den anden side scorer omkring 40 millioner kroner, viser ekspertens beregninger.

»Essensen er: Behandler kommunen dem, man handler og samarbejder med, ens? Og det synes jeg ikke, kommunen gør i det her tilfælde,« siger Poul Israelsen.

I bilagene har kommunen svaret skriftligt på spørgsmål fra Ekstra Bladet, hvor de indrømmer, at udbygningsaftalerne er en del af deres værktøjskasse.
I bilagene har kommunen svaret skriftligt på spørgsmål fra Ekstra Bladet, hvor de indrømmer, at udbygningsaftalerne er en del af deres værktøjskasse.
Vis mere

Der er opbakning fra juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Pagh, der er stærk kritisk over for hele grundideen med udbygningsaftalerne.

»Alle deltager i et spil, hvor det offentlige får nogen til at betale, og siger: 'Det er godt for alle, det sparer skatteborgerne, og så er der bare nogle udviklere, der betaler.' Men det er ikke særlig godt. Hvis man havde en ordning, hvor udviklere sendte kommunalbestyrelsen til Tenerife, så ville de fleste jo sige: 'Det er korruption,'« siger Peter Pagh.

Netop nu er advokatfirmaet Horten i gang med at undersøge millioner af dokumenter for at finde ud af, om Aalborg Kommunes praksis med udbygningsaftalerne er ulovlige.

Ikke langt fra Spritten er endnu et storstilet byudviklingsprojekt i gang. Her bliver Godsbaneområdet, der tidligere var ejet af DSB, omdannes til boligområde.

I midten af det hele skal Østerå lægges frit og løbe smukt gennem byen fra Gabrielsområdet gennem Karolinelund og ud i Limfjorden. Det er vedtaget i kommunens lokalplan, og opgravningen er allerede i gang i det gamle tivoli i Karolinelund.

På Godsbanen skal entreprenør Torben Nielsen bidrage med seks millioner til udgravningen af kommunens å, og det er han, sagt på nordjysk, godt træt af. Det viser kommunikation mellem kommunen og entreprenøren, som B.T. har fået indsigt i.

På vegne af direktør Torben Nielsen og TN Udvikling stiller en juridisk rådgiver i oktober 2019 (se billede) sig stærkt undrende over, at man skal finansiere udgravningen af åen, og kalder det »negativ særbehandling«. A. Enggaard, som også bygger på Godsbaneområdet, skal nemlig ikke betale.

På vegne af Torben Nielsen og TN Byg står en juridisk rådgiver i oktober 2019 stærkt undrende over, at man skal finansiere udgravningen af åen, og kalder det »negativ særbehandling«.
På vegne af Torben Nielsen og TN Byg står en juridisk rådgiver i oktober 2019 stærkt undrende over, at man skal finansiere udgravningen af åen, og kalder det »negativ særbehandling«.
Vis mere

»Det minder om forskelsbehandling. Det spørgsmål stillede vi også til både politikere og embedsmænd i forbindelse med det krav. Og der fik vi den forklaring, at vi var de eneste, der fik glæde af åen, som jo på ingen måder er rigtigt,« siger Torben Nielsen med henvisning til, at A. Enggaards boliger også ligger ud til åen.

Også DSB, der er ejet af staten, er uforstående overfor Aalborg Kommunes ageren. Det viser dokumenter, som TV2 Nord fremlagde onsdag, og som B.T. også har set. Her skriver DSBs projektudvikler, hvordan de ligesom TN Udvikling har følt sig tvunget til en aftale.

En skrivelse fra DSB, der ligesom TN Udvikling føler sig truet til at indgå en aftale om Godsbanearealet.
En skrivelse fra DSB, der ligesom TN Udvikling føler sig truet til at indgå en aftale om Godsbanearealet.
Vis mere

»Om end der i korrespondance har været brugt ordet 'frivillig', finder vi, at dette ikke har været tilfældet,« står der blandt andet.

Som det også udlægges af professor Peter Pagh, så betyder udbygningsaftalerne, at kommunen kan 'lokke' entreprenørerne til at betale for deres arbejde mod at få del i de økonomisk meget givtige byggeprojekter.

Martin Nielsen havde økonomien klar og skulle blandt andet bygge mondæne boliger ud til Limfjorden i Harbour Gate-projektet, der er tegnet af den verdenskendte Bjarke Ingels Group.

Men da kommunen, tre år efter lokalplanen for hele området var vedtaget af byrådet, i marts 2020 kommer med to udbygningsaftaler, stejlede Martin Nielsen og følte – akkurat som Torben Nielsen giver udtryk for på Godsbanen – at økonomien pludselig skrider:

»Vi havde økonomien på plads, da Baltzer (stadsarkitekt, red.) i 2020 præsenterede os for to udbygningsaftaler til i alt 5,8 millioner kroner. Aftalerne har væltet økonomien i vores projekt,« siger Martin Nielsen.

B.T. har været i kontakt med både Aalborg Kommune og A. Enggaard, der ikke ønsker at udtale sig, så længe advokatundersøgelsen af udbygningsaftalerne er i gang.

Andre læser også