Hvis du lige har købt en gang burgerboller til aftensmaden fra Hatting, så burde du lige kigge på, om pakken du har fået fat på, er et par mugramte af slagsen.
Der er tale om Hatting Fuldkorn Burger, som er solgt i dagligvarebutikker i hele landet.
Burgerbollepakken er en 380 grams pakke med bedst før-datoen 09.11.2021.
Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Virksomheden Lantmännen Schulstad A/S producerer burgerbollerne og er dem, der tilbagekalder partiet på grund af fund af mug i produktet.
Mugdannelsen gør, at produktet er uegnet som fødevare.
Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor produktet er købt.
Du kan også vælge at kassere det selv.
Del:



