Thorbjørn Simonsen er spastiker. Et handicap, der bestemt ikke afgør, hvorvidt han har evnen til at uddanne sig eller ej. Men det har vist sig, at det ikke er alle, der er enige i det.
»Det er en konstant kamp mod systemet. Med det handicap, jeg har, skal jeg leve af mit hoved. Hænderne duer ikke.«
Allerede i folkeskolen mødte den nu 24-årige Thorbjørn Simonsen uddannelsessystemets manglende forståelse. Han gik i 8. klasse og drømte om at komme på gymnasiet. Men hos studievejlederen var beskeden klar.
Han skulle ikke sætte næsen op efter at få en afgangseksamen efter folkeskolen, og han skulle slet ikke forvente at komme ind på et gymnasium.
»Jeg kan huske, at hun sagde, at 'det kunne sådan nogle som mig ikke',« siger Thorbjørn Simonsen.

Men det fik hun heldigvis ikke lov til at bestemme, og efter samtaler med flere gymnasier, hvor han igen og igen blev afvist, fandt han endelig et sted, der sagde ja. I 2013 påbegyndte han sin treårige hf-uddannelse på Struer Gymnasium.
Tre år senere stod han med huen på, et snit på over 11 og en såkaldt fuck-finger rettet mod systemet.
Desværre er Thorbjørn Simonsen ikke den eneste. B.T. bragte søndag historien om Astrid Siemens Lorenzen, der også lider af en spastisk lammelse.
Hun oplevede – ligesom Thorbjørn Simonsen – at blive erklæret uegnet af sin uddannelsesvejleder i folkeskolen. Mandag blev hun student med et snit på 12,3. Læs hendes historie her.
Thorbjørn Simonsens handicap betyder, at han hurtigere bliver træt og får smerter i kroppen end dem, der lever uden det. Derfor havde han brug for længere tid til at færdiggøre sin uddannelse.
»Jeg kan ikke holde til lange dage. En skoledag på cirka fem timer, og så er jeg godt brugt. Jeg skal bruge meget mere energi på at komme rundt og deltage i undervisningen,« siger han.
I dag har Thorbjørn Simonsen kæmpet sig hele vejen ind på Aalborg Universitet, hvor han nu i tre år har læst til civilingeniør. Men også her kan han se frem til en problemfyldt afslutning på den uddannelse, han har drømt om at få, siden han var barn.
Det er nemlig sådan, at alle studerende får 70 SU-klip til deres uddannelse. Det svarer til 70 måneder med SU.

Ligesom da han læste på hf, er Thorbjørn Simonsen afhængig af at kunne forlænge sin uddannelse, og selv om Aalborg Universitet er gået med til en forlængelse, så er det ikke tilfældet med mulighed for forlænget SU.
Han har været nødt til at tage et SU-lån for at spare op til de sidste to år af sin universitetsuddannelse.
»Selv nu er jeg i tvivl, om jeg har økonomi til at gennemføre, for jeg kan ikke bare gå ud og tage et studiejob. Vi skal bare pumpes igennem uddannelsessystemet, også selv om man har svært ved nogle ting,« siger han.
Han holder en pause og fortsætter så med afmagt i stemmen:
»Jeg er skide misundelig på mine kammerater. De får en gratis uddannelse. Er det fair? Hvorfor skal jeg betale i kongens mønt for min uddannelse?« spørger han.
Ja, hvis han skal være ærlig, så er han faktisk godt træt af systemet.
»Jeg skal leve af mit hoved – heldigvis har jeg et godt et af slagsen – og det synes jeg, vi som samfund skal drage nytte af. Jeg vil gerne bidrage til samfundet i stedet for at være en udgift. Hvorfor ikke bruge de talenter, vi har?«
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra uddannelse- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, men hun havde ikke tid til et interview.