Thomas Rasmussen husker, at den fik »fuld gas« på pedalerne.
Han husker, hvordan han med sin racercykel tordnede forbi tre unge mennesker.
Og så husker han svinget. Svinget, hvor cyklen pludselig forsvandt under ham, og han med ekspresfart ramte den kolde asfalt i det sydlige Odense.
Da han kom til sig selv igen, var smerterne så voldsomme, at han ikke kunne rejse sig, men blot bevæge sig som en hjælpeløs orm.
Og så kom ordene:
»Er du okay?«
Det var de tre cyklister, han kort forinden havde overhalet i jagten på sin kæreste, der var cyklet forud med hans cykellygter.
Thomas og hans bedre halvdel havde nemlig tidligere på aftenen været til en kombineret have- og fodboldfest.
Datoen viste 26. juni 2021, og det danske herrelandshold krydsede klinger med Wales, der i EM-ottendedelsfinalen blev ekspederet ud med hele 4-0.
Thomas er ikke typen, der drikker sig fra sans og samling – slet ikke når han skal cykle – men sejrens sødme gav alligevel øltørsten et ryk opad.
Så da han ved 01-tiden spændte sin cykelhjelm, satte sig op på jernhesten og indledte jagten på lygterne, var han et sted mellem at være ædru og plørefuld.
Og måske derfor lå han kort tid efter hjælpeløs i krydset mellem Demantsvej og Hjallesegade med tre unge mennesker omkring sig.
De fik ringet 112, og herefter blev Thomas hentet af en ambulance, der kørte ham på Odense Universitetshospital.
»Diagnosen var en kollapset lunge og otte brækkede ribben. Og så havde jeg fået slag mod maveregionen. Heldigvis viste scanninger, at der ikke var gået hul på indre organer,« fortæller Thomas Rasmussen, der i første omgang fortalte sin historie til TV 2 Fyn.
Ni dage endte han med at være indlagt på Odense Universitetshospital, og under den – med hans egne ord »forfærdelige periode« – kredsede tankerne især om tre personer:
Cyklisterne, der tog sig af ham.
De sørgede nemlig for at få ringet 112. De fik ringet til hans familie. De fik fat i cykelnøglen og låste den dyre racercykel fast, så den ikke ville blive snuppet.
Men siden har Thomas ikke hørt fra dem, og af gode grunde fik de ikke udvekslet kontaktoplysninger.
»De var guld værd. Jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket, hvis de ikke havde været der så hurtigt, for jeg var helt hjælpeløs med de smerter,« siger han.
Derfor vil han hjertens gerne i kontakt med de tre unge mennesker – to mænd og én kvinde.
»Jeg vil gerne sige tak, først og fremmest. Og så vil jeg gerne høre deres version, og hvad de kan huske,« fortæller Thomas.
Kender du en af de tre personer, eller er du selv en af dem? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.
I dag er det næsten en måned siden, at det voldsomme uheld fandt sted, og man kan snildt sige, at Thomas stadig er påvirket.
Både fysisk og psykisk.
»Jeg har stadig meget ondt, og min vejrtrækning er problematisk. Det er ikke sjovt. Og det går ud over psyken, for jeg er sgu bekymret for, om der er sket noget mere alvorligt,« siger han.
Heldigvis – og så positivt kan Thomas da godt tænke – insisterer han på at bære cykelhjelm, og det kunne meget vel have reddet hans liv i denne situation.
Som man kan se på billedet nedenfor, tog hjelmen i hvert fald et særdeles hårdt slag i det voldsomme styrt.
