Sommeren er over os, og turistperlerne langs de danske kyster glæder sig til at byde danskerne velkomne.
Men skal du i sommerhus, er det ikke sikkert, at der er støvsuget under sengene. Skal du på restaurant, kan det være, at du skal vente længe på din mad, og skal du købe ind til en grillaften, kan det være, at du må se langt efter de gode varer.
Der er nemlig en alarmerende mangel på arbejdskraft, lyder det fra flere brancheforeninger og erhvervsdrivende.
Hos Esmark udlejer de feriehuse, og selvom der er en travl sommer i vente, så frygter de, at gæsterne får en dårlig oplevelse.
De har typisk 1.200-1.300 ansatte, men mangler på nuværende tidspunkt 300 personer til at gøre rent i feriehusene.
»Vi oplever, det har været meget sværere, end det plejer, at hive folk ind. Vi betaler ellers, hvad vi betragter som en okay løn,« fortæller service- og marketingsdirektør Thomas Christiansen.
De har ellers forsøgt ihærdigt.
Virksomheden har betalt for kampagner i lokale og regionale aviser, kørt mange annoncer på Facebook, haft kontakt med lokale skoler, jobcentre og fagforeninger. Indtil videre har det ikke hjulpet synderligt, og hvis ikke de får flere hænder ombord, kan det blive nødvendigt at hyre et rengøringsfirma eller benytte sig af vikarbureauer.
Det er hovedsagelig de unge, som Esmark har svært ved at lokke til. Og det er der en helt særlig grund til.
I år har mange valgt at tage et job som poder i et af landets talrige testcentre. Her kan de få en gunstig løn, som man simpelthen ikke kan matche i serviceerhvervet.
»Vi har konkret hørt fra folk, at de har takket ja til et bedre tilbud som poder. Vi kan simpelthen ikke konkurrere med dem,« siger Thomas Christiansen.
Mens lønnen hos Esmark er 165 kroner i timen plus ferie- og kørselspenge, så kan podere i samme område under Falck se frem til en basisløn på 180 kroner med tillæg, der kan løbe op i 57 kroner. Hos Copenhagen Medicals kan podere få en startløn på 187 kroner med diverse tillæg.
Leverandørerne af lyntest skal løbende skaffe et stort beredskab med kort varsel. En mission, der er lykkedes med de lukrative lønforhold.
Således er der mere end 13.000 podere ansat på tværs af de forskellige regioner. En god andel af dem er unge og studerende, der typisk ville tage et sommerjob i turisme- eller serviceerhvervet.
Men ikke i år.
Testcentrene har støvsuget så meget arbejdskraft, at der i visse erhverv er en akut mangel på ledige hænder, nu hvor sommeren står for døren. Og det er typisk her, der er flest penge at tjene.
»Vi har klart oplevelsen af, at noget af den arbejdskraft, vi plejer at kunne beskæftige, nu er i gang med at stikke pinde op i næsen på folk. Og som det er lige nu, kan vi ikke konkurrere med dem,« fortæller politisk direktør i brancheforeningen Horesta Kirsten Munch.
Især restauratører har svært ved at rekruttere unge, da de typisk tilbyder 130 kroner i timen i henhold til overenskomsten.
Er der ikke nok arbejdskraft, kan virksomhederne ikke udnytte deres kapacitet, og det kan betyde, at de må se bort fra gæster og dermed noget indtjening:
»Medarbejderne er vores helt afgørende råvare, og er der ikke nok, så får virksomhederne ikke indtjeningen, som de desperat har brug for. Nu kommer en lang periode, hvor nogle virksomheder skal høvle af på gæld, der er oparbejdet under corona.«
I Feriehusudlejernes Brancheforening berettes der også om akut mangel på arbejdskraft, og det kan få store konsekvenser:
»Det kommer jo til at betyde, at de skal levere et produkt, som ikke lever op til det, gæsterne har betalt. Så får gæsterne ikke lyst til at komme igen, hvis ikke der er gjort ordentligt rent,« fortæller Carlos Villalo Larsen, der er administrerende direktør.
Han oplyser, at alle udlejningsbureauer står uden den fornødne arbejdskraft forud for højsommeren. De føler, at de bliver modarbejdet fra myndighedernes side, der har iværksat det store testberedskab »uden at tage højde for«, hvad det har af betydning for private erhvervsdrivende.
»Det føles ret grotesk. Man pisser på nogen, der ligger ned, og så snupper man også lige deres arbejdskraft,« siger Carlos Villalo Larsen.
Hos Esmark oplever de også, at det nuværende testberedskab er med til at underminere deres forretning.
»Der sker en skævvridning, og det er klart, at det er vi trætte af. Lønforskellene er så store, og det er lidt uforståeligt,« siger Thomas Christiansen.
Fra politisk side anerkendes udfordringerne, som der er opstået på arbejdsmarkedet:
»Vi kalder en minister i samråd på den her sag. Vi bruger 60 millioner om dagen på det her, og det skaber åbenbart nogle skævheder, så mange i erhvervslivet ikke kan tiltrække arbejdskraft. Det duer ikke,« siger Martin Geertsen, der er sundhedsordfører hos Venstre.
Erhvervsordfører hos Socialdemokratiet Orla Hav erkender, at der kan opstå flaskehalse, men fortæller også, at de fra politisk hold ikke kan gøre så meget.
»Vi har ikke kunstgreb til at sikre, at erhvervslivet får den fornødne arbejdskraft. Der kan opstå flaskehalse, men det skal løses i erhvervslivet. De må tilbyde bedre vilkår for at lokke folk til.«
»Vi plejer jo ikke at blande os i løndannelsen. Det er den danske model med organisationer på arbejdsmarkedet, der forhandler lønvilkår.«
Men er der fortsat behov for så omfattende et testberedskab, hvis det også skader erhvervslivet?
»Vi har brug for nogen, der sørger for, vi ikke kommer ud i en svær situation igen, så vi også kan sikre vores forretninger. Der er købekraft i samfundet, og folk vil gerne gå ud og bruge penge. Så der er et forretningsgrundlag.«
