Mandag er der registreret 421 smittede med coronavirus i Aarhus Kommune.
Det er det anden højeste antal nye smittede i Aarhus Kommune. Det viser tal fra Statens Serum Institut.
Samtidig viser tallene, at hele 16 sogne i Aarhus Kommune nu er over sundhedsmyndighedernes tre kritiske grænser for coronasmitte.
En kritisk grænse, der betyder, at sogne skal indføre særlige smitteforebyggende tilslag, hvis de tre nedenstående kriterier er opfyldt.
Der er mere end 800 smittede pr. 100.000 borgere
Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage
Positivprocenten er på 3 procent eller mere.
Anbefalingerne ophører, når sognet i syv dage i træk ikke har været over de førnævnte kriteriers grænseværdier.
Der er registreret 10.439 nye tilfælde med coronavirus i alt på landsplan.
Antallet af indlagte med coronavirus i hele landet er steget med 21 til 581.
I Region Midtjylland er der 57 indlagte.