Louise Vakker er sygeplejerske og har haft sit job i 17 år. Og det er et arbejde, hun er glad for.
På det seneste har hun dog følt sig 'udkørt og slidt', som hun selv udtrykker det.
»Vi er bare ikke nok på arbejde til at tage vare på de opgaver, vi har, og jeg er først og fremmest bekymret for patienternes ve og vel.«
Sygeplejersken sidder med en kop kaffe, da vi taler sammen.
Louise Vakker er lige vågnet efter en nattevagt, hvor hun har taget sig af forældre og deres nyfødte i de første sårbare timer af børnenes liv. En opgave, hun normalt elsker.
»Jeg er god til mit arbejde, og jeg er ikke pivet, men jeg er bange for, at jeg bliver syg, hvis der ikke sker noget.«
Derfor råber Louise Vakker nu op.
»Vi er simpelthen så hårdt prøvede, og det gælder egentlig både læger, jordemødre og sygeplejersker. Jeg er oprigtigt bekymret for vores sundhedsvæsen, der er så betændt lige nu. Det er jo også dér mig og mine kære skal passes, hvis vi bliver syge en dag.«
Personligt har Louise Vakker været på sengeafsnittet for Graviditet og Barsel i 17 år, og for første gang er hun begyndt at møde på arbejde med ondt i maven.
»Man ved aldrig, hvad man møder ind til. Jeg kan komme hjem fra nattevagter, hvor vi oplever massive udfordringer, og det har vi jo egentlig gjort igennem nogle år,« siger Louise Vakker.
»Der sker fejl på daglig basis, og der er gentagne sygemeldinger, så man ender med at skulle gøre flere menneskers arbejde. Det holder bare ikke.«
Hun oplever, at de nye, der starter, ikke bliver lært ordentligt op. Ikke fordi der er uvilje fra de erfarne, men fordi der ikke er tiden til at tage sig af det.
Louise Vakker mener, at folk normalt kender hende som en robust person.
Alligevel er arbejdsbyrden blevet for stor, og hun beskriver, hvordan hendes arbejdsliv i højere grad er at slukke ildebrande. Ikke at give den ekstra pleje, hun mener, patienter har krav på.
»Jeg står frem og fortæller om det her, fordi jeg nogle gange tænker, om jeg skal finde noget andet at lave. Men især fordi jeg oplever, at det aldrig har været så slemt før, og det går ud over patienterne.«
Selvom Louise Vakker er enig med mange af sine kollegaer i, at vilkårene for sygeplejersker ikke er, som de burde, så er der noget, hun ønsker sig stærkere end højere løn. Hun har derfor ikke været med i strejken.
»Hvis jeg kunne knipse med fingrene og få ét ønske opfyldt, skulle det være flere kollegaer, så vi kan vende tilbage til at udføre vores arbejde ordentligt.«
Sygeplejersken sad tirsdag morgen og græd over, hvordan forholdene er.
»Hvis du spørger mine kollegaer, vil de sikkert sige, at jeg stort set altid har et smil på læben, men jeg er ved at være brugt,« siger Vakker og fortsætter:
»Selv sådan en erfaren sygeplejerske som mig kan godt have brug for noget terapi, for det er altså trods alt bare et arbejde. Selvom jeg er glad for det, vil jeg ikke ende med at knække nakken på det.«
Sygeplejefaglig direktør på OUH, Mathilde Schmidt-Petersen, har i forbindelse med tidligere opråb fra pressede sygeplejersker slået fast, at ingen bør møde på arbejde med ondt i maven.
Hun mener dog ikke, at afdelingerne er så pressede, at patienter og pårørende skal være bekymrede.
»Der er afdelinger, hvor der er pres på. Det er vi bekendte med, og det arbejder vi på at løse,« siger direktøren til B.T. og fortsætter:
»Vores patienter kan være sikre og trygge, når de er hos os.«
Louise Vakker erkender også, at det er en svær problemstilling.
»Jeg ved godt, at det her ikke er noget, der løser sig natten over. Jeg håber bare, at alle – både sygehusets ledelse og politikerne – får øjnene op for, at det står slemt til, og vores afdeling er nok ikke engang en af de mest pressede,« siger sygeplejersken.
OUH nedsatte i sidste uge en taskforce, der skal se på, hvordan man kan lette det pres, der er på sygeplejerskerne. Om to uger skal gruppen komme med et bud på en midlertidig løsning.
Indtil da håber Louise Vakker på det bedste. For hun oplever, at patienterne har et behov for pleje, der ikke altid bliver givet.
»I nat var der en nybagt far som roste mig for mit arbejde, og han påpegede, at det nok var fordi jeg tog mig tiden, og det kan han jo have ret i. Det er bare ikke altid en mulighed.«
B.T. ville gerne have haft et uddybende interview med sygeplejefaglig direktør Mathilde Schmidt-Petersen, men det har ikke været muligt.
