Tirsdag aften tog Mie Louise Post Kirkegaard navneskiltet af sit garderobeskab efter endt aftenvagt. Efter 10 år som sygeplejerske har hun sagt sit job op på OUH.
»Jeg har fået nok. Jeg skal ikke være sygeplejerske mere lige nu,« fortæller hun om baggrunden for sin opsigelse.
En opsigelse, der både har baggrund i bekymring for patienternes sikkerhed, men også i de forhold, hun har arbejdet under.
»Der er ikke nogen, der skal dø på min vagt. Og jeg skal ikke være årsag til, at patienter dør. Derfor løber man hurtigere,« fortæller hun.
Men nu kan hun ikke løbe hurtigere og det er med blandede følelser, at hun har smidt sygeplejerskeuniformen til vask for sidste gang i denne omgang.
»Jeg var megaked af det, da jeg kørte hjem den aften. Men det var også en lettelse. En sten, der blev fjernet fra mit hjerte,« fortæller hun.
»Det var svært, men rigtigt.«
Mie Louise Post Kirkegaard har været sygeplejerske i ti år. Hun har arbejdet på tre forskellige afdelinger på OUH. Den afdeling, hun har været på i længst tid – og derfor kender bedst – er FAM, den Fælles Akutmodtagelse, hvor hun har arbejdet i seks år.
Her sagde hun op med udgangen af juli. Og begyndte på en ny afdeling den 1. september. Men her afleverede hun sin opsigelse tidligere på ugen, allerede inden hun havde afsluttet den første måned.
»Jeg havde en ulmen indeni. Og den blev ikke bedre det nye sted.«
»Jeg havde ondt i maven, når jeg kørte derhen og ondt i maven, når jeg kørte hjem.«
Beskrivelserne gør indtryk på Mathilde Schmidt-Petersen, der er sygeplejefaglig direktør på OUH.
»Man skal ikke køre på arbejde med ondt i maven. Jeg er ked af at høre, at der er sygeplejersker, der forlader vores hospital, fordi de ikke kan holde ud at være i det,« svarer Mathilde Schmidt-Petersen.
Sygeplejerske Mie Louise Post Kirkegaard har valgt at fortælle sin historie, fordi hun synes, at der i befolkningen og blandt politikerne er en manglende forståelse for, hvordan det hele hænger sammen for sygeplejerskerne på gulvet.
»Den situation, sundhedsvæsenet står i nu, er nødt til at blive bragt ud til befolkningen,« forklarer hun.
Det her er Mie Louise Post Kirkegaards fortælling om den hverdag, hun oplevede som sygeplejerske.
»Man går hjem hver eneste dag og har kun slukket ildebrande. Ens faglighed bliver sat på prøve,« beskriver hun.
Hun er frustreret over, at der ikke længere er tid til omsorgen for patienterne.
»Vi kan nemt behandle en brækket arm. Det er alt det andet, der fylder. Og nogle gange skal der bare være tid til det andet.«
»Og det er ikke kun brækkede arme, vi får ind. Det er eksempelvis folk, der har været i store trafikuheld, og der er ubehagelige beskeder, der skal gives til patienter og pårørende,« siger Mie Louise Post Kirkegaard.
På direktionsgangen er man bekendt med, at der er bliver løbet ekstra stærkt for tiden.
»Der er afdelinger, hvor der er pres på. Det er vi bekendte med, og det arbejder vi på at løse,« siger sygeplejefaglig direktør, Mathilde Schmidt-Petersen.
Ifølge Mie Louise Post Kirkegaards beskrivelse er sundhedsvæsenet presset til det alleryderste.
»Hele sundhedsvæsenet er ved at kollapse fuldstændig. Og det er patienterne, det går ud over i sidste ende.«
Hun fortæller om vagter, hvor hun har haft så travlt, at hun ikke har fået noget at spise eller drikke, og hvor hun ikke har haft tid til at gå på toilettet.
»Det er først på vej hjem i bilen, at man mærker sig selv og mærker sin krop.«
Oplevelser som altså i sidste ende fik hende til at aflevere sin opsigelse.
»Det positive opvejer ikke det negative lige nu. Til sidst er faglige udfordringer og gode kolleger ikke nok,« forklarer hun.
Har I haft for gode vilkår?
Mie Louise Post Kirkegaard tænker længe over svaret.
»Nej, det synes jeg ikke,« lyder det. Og hun tilføjer:
»Jeg har løbet hurtigt hele tiden, synes jeg. Men jeg løber for hurtigt nu.«
»Vi har ikke flere hænder, end vi har. Og det har konsekvenser for befolkningen og patienterne, at vi ikke er hænder nok. Der kan ske fejl, vi kan overse noget, og behandlingen bliver ikke som den skal.«
»Folk kommer til at dø af det her,« beskriver Mie Louise Post Kirkegaard sin frygt.
Den sygeplejefaglige direktør understreger, at patienter og pårørende kan være sikre på OUH.
»Vores patienter kan være sikre og trygge, når de er hos os,« siger Mathilde Schmidt-Petersen.
Mie Louise Post Kirkegaard er ofte stødt på det synspunkt, at sygeplejerskerne ikke er gode til at tackle forandringer, men det stemmer ikke overens med den virkelighed, hun har oplevet.
»Sundhedsvæsenet er indbegrebet af forandringer. Ting bliver lavet om hele tiden. Vi er ret så omstillingsparate,« forklarer hun.
Tidligere i denne uge nedsatte OUH en taskforce, der skal se på, hvordan man kan lette det pres, der er på sygeplejerskerne. Om to uger skal gruppen komme med et bud på en løsning.
»Vi regner med, at taskforcen udkommer med et inspirationskatalog med indsatser, som man kan tage fat i og ændre nu, så det frigiver tid til de sygeplejefaglige kerneopgaver,« lyder det fra Mathilde Schmidt-Petersen, sygeplejefaglig direktør på OUH.
Mie Louise Post Kirkegaard fortæller, at hun ikke er færdig med at være sygeplejerske, og at hun vil tilbage til uniformen i garderobeskabet.
Lige nu skal hun dog bruge noget tid på at finde ud af, hvad pausen skal byde på.
»Det skal være et sted med menneskekontakt. Bartender, måske? Eller i en børnehave? Måske kan jeg være noget for dem?,« slutter Mie Louise Post Kirkegaard.
