Kvickly i Aarhus-bydelen Viby har haft ekstra – og langt mere trættende – opgaver at skulle håndtere den seneste tid.

Supermarkedet har været plaget af personer, der ankommer til butikken med øje for at stjæle. Nærmere bestemt okse- og kalvemørbrader til over 600 kroner stykket.

Og faktisk har supermarkedet oplevet at blive bestjålet for 5.000 kroner om dagen, skriver TV 2 Østjylland.

Delikatesseafdelingen i Kvickly forklarer, at tyvene fylder kurve med de dyre stykker kød – og efterfølgende forlader butikken uden at betale.

Supermarkedet i Aarhus er ikke de første til at opleve et kødtyveri af denne kaliber.

Sidste år beskrev B.T., hvordan en Kvickly i Aalborg ligeledes blev udsat for tyveri, hvor gerningsmændene udså sig de dyre stykker kød.

»Det betyder jo, at vi skal tjene en del for at indhente det tabte. Vi kan bare se, at kødet forsvinder, men der er ingen penge i vores it-system.«

»Vi oplever, at det faktisk også er noget kød, som folk gerne vil have. Så at det bliver stjålet, er sindssygt frustrerende,« sagde Bjarke Skau, der er slagtermester i Kvickly Vestbyen i Aalborg, til B.T.

Sådan ser det ud i Aalborg, hvor man har forsøgt at komme kødtyveri til livs.
Sådan ser det ud i Aalborg, hvor man har forsøgt at komme kødtyveri til livs. Foto: Privatfoto.
Vis mere

I december 2021 blev ti stykker kød stjålet fra butikken. Kød, der hver især havde en værdi på 400 kroner.

På grund af tyverierne valgte slagteriet at investere i en såkaldt værdisikringsboks, der gør, at det kun er personalet, som kan åbne lågerne – for derefter at udlevere kød til kunderne.

Et lignende tiltag er nu blevet iværksat i Aarhus. Kølemontrerne er låst, hvorfor kunderne må henvende sig til personalet, blive fulgt til kundeservice, hvor man så kan betale for kødet.

Generelt er supermarkeder og detailbutikker hårdt ramt, når det gælder butikstyveri.

En analyse fra Crimestat, som ligger under Dansk Erhverv, viser, at man rammes af omkring 45.000 butikstyverier om året.

Alligevel bliver kun omkring de 15.000 tyveri anmeldt årligt, bliver det anslået. Læs mere om det og den historien HER.