Får du en e-mail om, at dit NemID er blevet deaktiveret 'af sikkerhedsmæssige årsager', kan du være helt rolig.

E-mailen er nemlig falsk, advarer Facebook-siden Sikker Digital, som Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag.

I mailen opfordres der til at klikke på en bestemt hjemmeside, men det er en rigtig dårlig idé.

'Disse mails er ikkke fra NemID, og man bør ikke klikke på linket og afgive login-oplysninger,' lyder advarslen fra Sikker Digital.

Nem ID. Nem-ID. Det lille nøglekort til Nem-ID.
Nem ID. Nem-ID. Det lille nøglekort til Nem-ID. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det er i det hele taget en rigtig god idé at være ganske skeptisk, hvis man modtager sådanne e-mails.

Tit har de falske e-mails været lette at afkode grundet dårligt sporg, men i det aktuelle tilfælde er der ikke knas med formuleringerne.

Men ingen reelle virksomheder eller myndigheder ville nemlig spørge efter dine betalingskortoplysninger, dit NemID eller andre log-in-informationer via e-mail eller sms, fastslår Digitaliseringsstyrelsen.

Man bør også være på vagt over for e-mails, der hævder, at man har vundet i en konkurrence, hvor man skal afgive sine betalingsoplysninger, lyder rådet fra styrelsen.