Hører du til dem, der er træt af at fumle med papkortet, hver gang du skal finde beskeder fra bank og arbejdsgiver, så er der godt nyt:

Om to år bliver NemID nemlig hundrede procent digital og skifter navn til MitID.

Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Ændringen bliver lanceret i sommeren 2022.

Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Vis mere

»Med MitID sørger vi for, at den nationale, digitale infrastruktur også fremadrettet vil være et stærkt fundament for det digitale Danmark. Samtidig sikrer vi, at brugerne fortsat kun har ét sikkert, digitalt ID, som de er trygge ved at bruge. Det er en vigtig brik i den gode relation mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder,« siger direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Rikke Hougaard Zeberg i pressemeddelelsen.

Det nye MitID bliver uden nøglekortet i papir, som vi kender i dag.

I stedet vil der være andre måder at logge ind med sit digitale ID.

Ifølge planen vil MitID blive lanceret i sommeren 2021. Brugerne flyttes fra NemID til MitID over en periode på 9 måneder. Mens MitID tages i brug, vil NemID og MitID fungere side om side. NemID lukker, når MitID er fuldt indfaset i 2022.