En gård på Oustrupvej i Egtved nær Vejle er mandag aften brudt i brand.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

»Det er en firelænget gård, og der er ild i tre af længerne - det er tre lader med halm. Det ser voldsomt ud,« siger Torben Wind, vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

En person, beboeren, er reddet ud af bygningen og bliver tilset, oplyser han.

De fik anmeldelsen klokken 21.44 mandag aften, og på billeder kan man se, at området bliver lyst op af flammerne.

»Der er godt gang i branden, og brandvæsnet forventer at skulle arbejde på stedet til i morgen,« siger Torben Wind.

Der er tilmed indkaldt ekstra bemanding.

»Der er en del mand på stedet.«

Beboerne måtte reddes ud af brandvæsenet. (Foto: Presse-fotos.dk)
Beboerne måtte reddes ud af brandvæsenet. (Foto: Presse-fotos.dk)