40 i feber, konstant diarré og 18 timers søvn.
Sådan var Søren Hvilshøjs hverdag i korte træk fra onsdag den 18. marts og ni dage frem. Ni dage, hvor Søren Hvilshøj havde en stærk mistanke om, at han var smittet med coronavirus.
Søren Hvilshøj var netop kommet hjem fra USA, efter Udenrigsministeriet havde opfordret danskere i udlandet til at vende hjem. Og umiddelbart efter hjemkomsten begyndte nedturen for Søren Hvilshøj.
»Jeg var væk. Jeg var simpelthen væk. Nogle dage sov jeg endda mere end 18 timer, for jeg kunne ingenting. Jeg havde ingen luft, hostede konstant og var meget træt. Hver dag sørgede jeg for at tage et bad. Det var dagens mål, men bagefter følte jeg mig fuldstændig som spaghetti,« forklarer Søren Hvilshøj.
Af den grund havde Søren Hvilshøj isoleret sig i et gæsteværelse for ikke at smitte sin familie. Men samtidig var det ikke muligt for Søren Hvilshøj at blive testet.
På det tidspunkt var det kun borgere, der viste alvorlige symptomer, som kunne blive testet for coronavirus.
Søren Hvilshøj understreger over for B.T., at han ikke er skuffet over, at han ikke blev testet på daværende tidspunkt.
»Det var jo sådan, det var på det tidspunkt, så min læge kunne ikke gøre så meget. Men til sidst pressede jeg meget på for at blive testet. Jeg kunne ikke engang børste mine tænder.«
Fredag i sidste uge kom opringningen, som Søren Hvilshøj havde ventet på. Myndighederne havde udvidet test-kapaciteten, hvorfor 5.000 flere kunne blive testet på daglig basis landet over. Det samme gjaldt nu for Søren Hvilshøj.
Få timer senere blev han testet og fik bekræftet, han er smittet med coronavirus.
»Det var nærmest en befrielse. Jeg var rimelig sikker med de tegn, jeg havde. Jeg sad og kiggede på en liste over symptomer, og der var nærmest ikke noget, som jeg ikke kunne krydse af. Jeg kunne godt trække vejret, men min lungekapacitet var faldet meget, fordi jeg havde nærmest ikke havde eller kunne bevæge mig.«
I øjeblikket er Søren Hvilshøj fortsat indlagt på sygehuset, hvor han og øvrige patienter er sammen sundhedspersonale, der nærmest er pakket ind i rumdragter, som han beskriver det.
»Indlæggelsen blev et slags vendepunkt for mig. Jeg følte, at der blev taget hånd om mig. Jeg fik ekstra ilt og antibiotika, og allerede efter første dag kunne jeg gå op og ned ad gangen herude. Så det har været en fornøjelse, og de (sundhedspersonalet, red.) har håndteret det flot. De knokler virkelig, så jeg er imponeret,« siger han og tilføjer følgende om sit eget helbred:
»Jeg hoster stadig lidt. Heldigvis forsvandt feberen så småt, efter jeg blev indlagt. Det var helt klart det værste, for jeg var virkelig dårlig. Men jeg er alligevel overrasket over, hvor dårligt jeg har haft det. Jeg er jo kun 53 år. Jeg er altid optimistisk anlagt og har nok bare tænkt 'Det går nok over i morgen' og 'Hvor galt kan det lige gå?'«
Heldigvis - hvis alt går efter drømmescenariet - kan Søren Hvilshøj allerede blive udskrevet tirsdag.
»Men det er ikke til at vide. Lægerne skal først være sikker på, at jeg selv kan trække ilt igen, så der kan godt gå yderligere dage,« forklarer Søren Hvilshøj der var og fortsat er ved godt mod trods coronavirussen.
