Skandalen om Bycykelfonden, der har brændt 96 millioner skattekroner af, fortsætter.
I dag kan B.T. fortælle, at fonden tilbageholdt en helt central oplysning, inden fonden fik udbetalt et ekstraordinært tilskud på 1,5 millioner kroner til 100 nye cykler kort før fondens konkurs.
Helt konkret havde Erhvervsstyrelsen indledt en tilsynssag mod fonden. Men der er ingen spor af tilsynssagen i de dokumenter, fonden sendte til kommunen, da den skulle redegøre for den skrantende økonomi til Københavns Kommune. Det viser en aktindsigt.
»At der var en tilsynssag, er en central information, som Københavns Kommune burde have fået. Derfor mener jeg, at Bycykelfonden har givet misvisende oplysninger, fordi det selvfølgelig er helt centralt for vurderingen af, om pengene kan udbetales. Derfor kan pengene være udbetalt uretmæssigt,« siger professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet.
I et svar til B.T. skriver Københavns Kommune, at oplysningen om tilsynssagen – hvis kommunen havde fået den – 'utvivlsomt var blevet inddraget i sagsbehandlingen'.
Som afdækket i B.T. tidligere er selskabet bag de københavnske bycykler gået konkurs efter at have brugt 96 millioner skattekroner siden 2014. Pengene er blandt andet blevet brugt til at give direktør i Bycykelfonden Tina Füssel en løn på 1,1 million kroner om året, hvilket har ført til kritik på grund af det høje niveau.
Det ekstraordinære tilskud på 1,5 millioner kroner fik Bycykelfonden ud over de almindelige kommunale og statslige tilskud, som primært er gået til driftsselskabet Bikeshare.
B.T. har også beskrevet, hvordan Københavns Kommune udbetalte de 1,5 millioner kroner, på trods af at fonden var nødlidende, og der derfor var stor risiko for, at pengene blev tabt. Med konkursen er det sket.
»Det er i mine øjne hverken sagligt begrundet eller økonomisk forsvarligt at kaste skattekroner efter en fond, der er truet af konkurs,« lød vurderingen fra forvaltningsekspert Bente Hagelund i B.T.
For at forstå, hvordan det lykkedes Bycykelfonden at få det ekstra tilskud på 1,5 millioner kroner, skal tiden skrues tilbage til august 2021.
I forbindelse med budgetforliget for 2022 i Københavns Kommune øremærker politikerne i Borgerrepræsentationen helt ekstraordinært 1,5 millioner kroner til Bycykelfonden. Det er tidligere bestyrelsesformand i Bycykelfonden Niels E. Bjerrum, der også sad i Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, der får sat tilskuddet på dagsordenen.
To måneder senere i oktober 2021 indleder Erhvervsstyrelsen en tilsynssag med Bycykelfonden. Der er minus i kassen, og den såkaldte grundkapital på 300.000 kroner er væk. Erhvervsstyrelsen vil vide, hvordan pengekassen kommer i plus igen, fremgår det af korrespondance i sagen, som B.T. har fået aktindsigt i.
Det får Københavns Kommune ikke at vide, da forvaltningen i efteråret 2021 vurderer, om det er økonomisk forsvarligt at udbetale tilskuddet på 1,5 millioner kroner.
Fonden sender i stedet årsrapporten for 2020, hvor det fremgår, at der er et underskud på 822.000, hvorfor den fortsatte drift af fonden ifølge årsrapporten er udfordret.
Det får kommunen til at spørge ind til underskuddet i fonden.
Efterfølgende – i november 2021 – skriver Tina Füssel og Niels E. Bjerrum til kommunen, at »likviditeten er fornuftig«, og at fondens drift »ikke aktuelt er udfordret«, blandt andet fordi man har et tilgodehavende i datterselskabet Bikeshare.
I februar 2022 udbetales pengene til Bycykelfonden, og det får også Erhvervsstyrelsen til at lukke tilsynssagen.
»Fonden har netop modtaget et ekstraordinært tilskud på 1.490.000 kroner. Den har derfor en fornuftig likviditet, hvorfor fondens drift ikke aktuelt er udfordret,« skriver Tina Füssel og Niels E. Bjerrum til Erhvervsstyrelsen i maj 2022.
Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune kan ikke genkende, at man skulle være blevet gjort opmærksom på tilsynssagen.
»Kommunen behandlede udmøntningen på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige på daværende tidspunkt, og som vi vurderede, var tilstrækkelige. Hvis kommunen havde haft oplysningen om tilsynssagen, var den utvivlsomt blevet inddraget i sagsbehandlingen, men det er umuligt bagefter at vurdere, om den oplysning havde haft indvirkning på forvaltningens afgørelse,« lyder det i et svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
Bente Hagelund, der er er tidligere rektor ved Folkeuniversitetet og forfatter til flere lærerbøger om forvaltningsret, siger:
»Fonden burde selvfølgelig have oplyst om tilsynssagen. Det er kritisabelt, at man ikke gav den helt relevante oplysning til kommunen.«
Hun hæfter sig blandt andet ved, at Københavns Kommune flere gange spørger ind til økonomien. Men fonden sender årsrapporten uden at nævne, at der er en tilsynssag.
»Det er ikke tilstrækkeligt, at fonden blot henviser til årsrapporten. Det er fondens ansvar at give kommunen et retvisende billede af sagen. Det har man ikke gjort. Og det forstår man i og for sig godt, for hvis kommunen kendte til tilsynssagen, var pengene sandsynligvis ikke blevet udbetalt,« siger hun.
Hverken tidligere direktør Tina Füssel eller tidligere bestyrelsesformand Niels E. Bjerrum ønsker at kommentere sagen.
