Sine bor i almen bolig op og ned ad psykisk syge: 'Kvinder med børn er især bange'

»Det er ikke vores pligt at hjælpe folk videre til et bosted, og alligevel sidder vi her med ondt i maven over, hvad skal der blive af de mennesker.«

Sådan siger Sine Christiansen, der har fundet en lille solplet i sin gård på Frederiksberg i det almene boligbyggeri, hun bor i. Det samme som Freddy og Vibeke, der mandag fortalte til B.T., at de ikke har sovet i fem måneder på grund af deres overbo, som de er sikre på er psykisk syg.

»I vores byggeri er det tydeligt, at borgere, der er anvist til en bolig af kommunen, er proppet ind og overladt til sig selv, som var det en losseplads.«

Sådan skrev Sine Christiansen i en mail til B.T. 1. september.

Vis mere

Hun har oplevet lidt af hvert, fortæller hun, inden hun slukker sin cigaret og rejser sig fra plastikstolen. Det er langtfra kun Freddy og Vibekes overbo, der er til gene for de øvrige beboere i de i alt 14 opgange, der er i boligbyggeriet.

Sine Christiansen går rundt om bygningen, mens hun fortæller om en mand, som flere af de kvindelige beboere er bange for.

»Han har fået et hav af advarsler, fordi han er meget nærgående. Hvis man har stået og talt med ham, kan han synes, at 'nu er vi kærester'. Han trænger kvinder op i en krog,« siger Sine Christiansen og fortæller, hvordan det påvirker folks liv og hverdag:

»Kvinder med børn er især bange. De går rundt med en konstant angst for nogle andre beboere.«

Sine Christiansen og nogle af de øvrige beboere, hun har talt med i området, vurderer, at der i gennemsnit er mellem to og tre personer med psykiske problemer i hver opgang.

Det var derfor, hun tog kontakt til B.T.

De psykisk syge beboere får nemlig ikke den hjælp, de har brug for, og de øvrige beboere står med et ansvar, der ikke er deres – og med et bjerg af bekymringer, en konstant utryghed og manglende søvn.

»Jeg synes, det er uretfærdigt for begge parter. Og jeg har også den der med, 'orker man at blive boende?'« siger Sine Christiansen.

Vis mere

Hun ved, at der indimellem kommer to boligsociale medarbejdere fra boligselskabet ud og banker på hos nogle af de psykisk syge beboere. Men 9 ud af 10 gange bliver de ikke lukket ind. Og så går de igen.

»Jeg ved, at kommunen er forpligtet til at tage hånd om det her – men det gør den ikke. Og der er sat alle mulige instanser ind både fra boligselskabet og psykiatrien, og der er ikke nogen, der gider. Det er sådan, det føles,« lyder det, inden hun fortsætter:

»Der er ikke nogen, der vil røre ved det her. Der er jo et stigma om, at 'de kan bare tage sig sammen'. Man er meget langt nede i samfundet – både som psykiatri-tilfælde, men fandeme også som beboer i et sølle almennyttigt boligbyggeri.«

Knud Kristensen, der er formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, bekræfter, at det er et generelt billede, at kommunerne ikke yder den støtte til de psykisk syge beboere, som de ellers er forpligtet til.

»Man kan i princippet få samme støtte i eget hjem, som man kan på et botilbud – men det får man bare ikke. Så borgerne bliver i stigende grad overladt til sig selv,« lyder det fra Knud Kristensen.

Det betyder ifølge formanden for SIND, at ansvaret bliver overladt til de øvrige beboere og boligselskaberne:

»Boligselskaberne gør så det i deres nød, at de ansætter boligsociale medarbejdere – men de er jo ikke behandlere. Det er altså en kommunal opgave at give folk den bostøtte, de skal have.«

Knud Kristensen fortæller, at der er kommet flere borgere med psykiske lidelser, hvilket betyder, at folk bliver udskrevet for tidligt, hvor de meget syge får tildelt pladser på botilbuddene, mens de, der ellers skulle have været på et botilbud, bliver flyttet ud i egen bolig.

Og det kan chef for boligsociale indsatser ved boligadministrationsselskabet KAB Mikkel Warming sagtens se ude i selskabets områder – med over 50.000 lejemål, heriblandt Sine Christiansens og Freddy og Vibekes.

»Vi kan se, at der er mennesker med psykiske lidelser i vores områder, som opleves mere syge, end de har været før. Og det påvirker det liv, som er i området,« siger Mikkel Warming og fortsætter:

»Det fylder mere og mere, når vi snakker med folk. Vi har en oplevelse af, at det bliver værre. Og det gør vi alt, hvad vi kan, for at afhjælpe.«

Han fortæller, at de blandt andet har kurser for ejendomspersonalet, så medarbejderne kan få nogle redskaber til at håndtere de psykisk syge beboere og hjælp til, hvordan de kan prøve at skabe forbindelser ind til kommunen.

»Men når det så er sagt, er der helt klart rigtig mange beboere, der oplever, at der ikke sker noget særligt,« siger han og uddyber:

»Man oplever, at der er stigende udfordringer og ikke mere handling – og det er, uanset om vi snakker det regionale, som har behandlingsdelen, eller det kommunale, som har den sociale del.«