Den danske politiker Simon Emil Ammitzbøll-Bille mistede sin far juleaften.
Det fortæller han i et opslag på Twitter onsdag aften.
'Vi husker ham, som han var. Som en kærlig far, der altid holdt med os. Som var sjov og belæst. Som havde et særligt blik for de skæve eksistenser. Som lærte os ikke at gå for meget op i, hvad andre synes. Dem om det. Tak, far.'
Her afslører den snart afgående politiker også, at faren, Nils Ammitzbøll Henriksen, levede med sygdommen Parkinsons syge i flere år.
En uhelbredelig sygdom, hvor man mister vigtige nerveceller i hjernen. Med tiden vil folk med Parkinsons opleve nedsat bevægelse og stivhed i musklerne.
Men nu har livet fået en ende. Nils Ammitzbøll Henriksen blev 83 år gammel.
Ifølge dødsannoncen fandt bisættelsen sted 29. december klokken 13 i Vestre Kirkegårds Kapel.
I 2016 mistede Simon Emil Ammitzbøl-Bille også en af sine kære – nemlig sin mand Henning Olsen, der døde efter et forløb med kræftsygdom. De blev gift i 2005.
I tiden efter fandt Ammitzbøll-Bille kærligheden i Kristine Bille, som han blev gift med i 2017. I 2018 kom deres første barn, Lili, til verden og i 2020 kom datteren Thit.


