'Vi kalder jer til at stå vagt om jeres islamistiske identitet og værne om jeres værdier. Med vores elskede profet som forbillede og læremester.'

Sådan lyder det blandt i et to siders langt dokument, den islamistiske organisationen Hizb-ut-Tahrir Danmark denne sommer har delt ud i postkasser i Århus.

B.T. har fået hele brevet tilsendt af en af de århusianere, der har fået det i sin postkasse den 22. juli.

Det er oplysningerne i netop dette brev, udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et svar til Folketinget kalder både 'sørgelig' og 'forsøg på at underminere integrationen af udlændinge i Danmark.'

Her ses starten på løbesedlen fra Hizb-ut-Tahrir, der er er lagt i postkassen forskellige steder i Aarhus. Foto: Privat.
Her ses starten på løbesedlen fra Hizb-ut-Tahrir, der er er lagt i postkassen forskellige steder i Aarhus. Foto: Privat.
Vis mere

Rækken af kritikpunkter fra Hizb-ut-Tahrir er lang og mangfoldig i brevet.

'Skiftende regeringer har blæst til værdikamp mod Islam, og Folketinget har indført lovgivning rettet mod muslimer på forskellig vis,' skriver Hizb-ut-Tahrir.

Helt konkret er der stærk kritik af den ghettoplan, Lars Løkke Rasmussens regering satte iværk i 2018.

'I, kære muslimer i Århus, har længe fået den diskrimination, utryghed og undertrykkelse at føle, som ghettoplanen medfører for beboere rundt omkring i landet, med tvangsflytninger, nedrivning af boligblokke mm.,' skriver Hizb-ut-Tahrir og kalder direkte ghettoloven for et 'politisk våben.'

'I rækken af politikere rettet mod muslimer, er vi nu vidner til, hvordan ghettolovenudfolder sig i praksis som et diskriminerende våben. Men lad jer ikke bedrøve!,' skriver Hizb-ut-Tahrir i den to siders lange folder.
'I rækken af politikere rettet mod muslimer, er vi nu vidner til, hvordan ghettolovenudfolder sig i praksis som et diskriminerende våben. Men lad jer ikke bedrøve!,' skriver Hizb-ut-Tahrir i den to siders lange folder.
Vis mere

'I rækken af politikker rettet mod muslimer, er vi nu vidner til, hvordan ghettoloven udfolder sig i praksis som et diskriminerende våben. Men lad jer ikke bedrøve! For Allah, Den Almægtige, siger til jer og alle muslimer: »Tab ikke modet og vær ikke bedrøvede. I er de overlegne.«'

Politikerne bliver direkte beskyldt for at hade Islam i så høj en grad, at det 'fylder deres hjerter'.

'De voldsomme, fordømmende reaktioner fra politikere over for små og fredelige islamistiske manifestationer i Århus, om end det er adhan (kald til bøn red.) eller bøn i offentligheden, afslører det dybe had til Jeres Islam, som fylder deres hjerter og præger deres politik,' skriver Hizb-ut-Tahrir og tilføjer:

'Alt for længe har I været udsat for uretfærdighed og mistænkeliggørelse i dette land, grundet jeres islamistiske værdier og identitet.'

'Arbejd med os for at beskytte muslimeres værdier i dette land og tag del i det globale arbjede for tilbagebringelsem af hele islam på verdensplan, gennem etableringen af Khalifah Rashidah i muslimernes lande, således Islams praktiske retning, retfærdighedens lys, vil forhindre undertrykkelse og diskrimination, ikke kun af muslimer alle mennesker!', slutter den danske fomulering i brevet fra Hizb-ut-Tahrir.
'Arbejd med os for at beskytte muslimeres værdier i dette land og tag del i det globale arbjede for tilbagebringelsem af hele islam på verdensplan, gennem etableringen af Khalifah Rashidah i muslimernes lande, således Islams praktiske retning, retfærdighedens lys, vil forhindre undertrykkelse og diskrimination, ikke kun af muslimer alle mennesker!', slutter den danske fomulering i brevet fra Hizb-ut-Tahrir.
Vis mere

I brevet opfordrer Hizb-ut-Tahrir direkte til, at muslimer i Danmark vil støtte organisationen.

'Vi, jeres brødre og søstre i Hizb-ut-Tahrir, er blandt jer og en del af jer! Jeres glæder er vores glæder, og jeres sorger er vores sorger! Vi vil altid stå standhaftigt ved vores Islam, fuldt og helt.'

Til sidst i brevet skriver organisationen, at målet er, at alle mennesker forstår Islams 'praktiske retning'.

'Arbejd med os for at beskytte muslimeres værdier i dette land og tag del i det globale arbjede for tilbagebringelsem af hele islam på verdensplan, gennem etableringen af Khilafah Rashidah i muslimernes lande, således Islams praktiske retning, retfærdighedens lys, vil forhindre undertrykkelse og diskrimination, ikke kun af muslimer, men alle mennesker!', slutter brevet.

Hizb ut Tahrir Skandinavien holder fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads i København fredag den 22. marts 2019. Fredagsbønnen er til støtte for de dræbte muslimer i Christchurch, New Zealand.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Hizb ut Tahrir Skandinavien holder fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads i København fredag den 22. marts 2019. Fredagsbønnen er til støtte for de dræbte muslimer i Christchurch, New Zealand.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

B.T. har været i kontakt med Hizb-ut-Tahrir Danmarks mediekontor, der bekræfter at have delt løbesedlerne ud i folks postkasser.

Vi har stillet følgende spørgsmål:

Er der ikke en risiko for, at I opfordrer muslimer til slet at ikke ville være del af det danske samfund eller værdier, hvis de følger jeres opfordringer i folderen?

Men det har Hizb-ut-Tahrir ikke ønsket at svare på.