Samsø Rederi har set sig nødsaget til at aflyse flere færger.

Det sker på grund af, at der er varslet vindstød af stormstyrke torsdag den. 23 september.

Derfor aflyser rederiet blandt andet flere afgange på Sælvig – Aarhus ruten med Lilleøre.

Afgangen fra Aarhus kl. 11.30 og kl. 16.30 er aflyst, og det samme er afgangen fra Sælvig kl. 15.15. Samsø Rederi forventer normal drift igen fredag 24. september.

Derudover er der også aflyst flere afgange på Hou – Sælvig ruten med Prinsesse Isabella.

Her aflyses kl. 17.00 og kl. 19.30 fra Hou. Fra Sælvig aflyses kl. 18.15 og kl. 20.45. Det vil sige sidste afgang fra Samsø er kl. 15.45. Afgangen fra Hou kl. 22.00 forventes at sejle normalt.